30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Smukke ord og dobbeltmoral

SENESTE LEDERE

tor. 23. jan - 2020
ons. 22. jan - 2020
tir. 21. jan - 2020
tor. 16. jan - 2020
ons. 15. jan - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 02. januar, 2020, 15:31:52

Smukke ord og dobbeltmoral

Et gammelt ordsprog siger, at man skal vare sig for slesk tale og billig portvin. Men indrømmet – statsministerens nytårstale indeholdt mange smukke ord og visioner.

"Nu skal vi i gang med at tage de næste store skridt. Og sammen skabe et Danmark, der er endnu mere retfærdigt", sagde Mette Frederiksen eksempelvis.

Det lyder smukt – og bedre end den forrige statsministers talen om skattelettelser. Men måske klinger det med "endnu mere retfærdigt" en anelse hult i betragtning af, at udviklingen de sidste mange år er gået den modsatte vej og har øget uligheden i Danmark.

Det er dobbeltmoralsk at udnævne sig selv til at være børnenes statsminister, når det ikke gælder alle børn.

Den øgede ulighed har også skabt mange flere fattige børn – og netop det nævnte Mette Frederiksen ikke med ét ord, selv om hun ellers havde valgt at tale om de udsatte børn. "Børn, der har oplevet misbrug, vold og svigt". 

Med forsikringer om, at hun altid vil stå på børnenes side, lagde Mette Frederiksen op til, at flere udsatte børn skal bortadopteres hurtigere. Det må siges at være en snæver tilgang til et kompliceret problem, hvor det er vigtigt at træffe de rigtige beslutninger.

Og netop dét halter ude i kommunerne. Der findes efterhånden mange eksempler på, at overbelastede socialrådgivere har alt for mange børnesager – og presses til at træffe beslutninger udfra økonomi fremfor barnets tarv.

God socialpolitik handler om at have rådighed over de værktøjer, som virker – gennem hele barndommen. Det har de udsultede kommuner i stor udstrækning ikke. Dét er det oplagte sted at starte, når man skal forbedre udsatte børns vilkår i Danmark.

De udsatte børn findes imidlertid også på Udrejsecenter Sjælsmark for slet ikke at tale om flygtningelejrene i Syrien, hvor børn af danske fremmedkrigere vansmægter. Også de børn er helt uskyldige ofre for deres forældres valg – men her fravælger Statsministeren at stå på børnenes side, selv om hun ellers forsikrer os om, at "Vi må entydigt tage børnenes parti". 

Så er vi tilbage ved den sleske tale. Det er dobbeltmoralsk at udnævne sig selv til at være børnenes statsminister, når det ikke gælder alle børn.

Interessant er det til gengæld, at Mette Frederiksen ligefrem takkede de danske børn og unge for at have været med til at sætte klimaet på dagsordenen. "I giver håb. Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne".

Sagt på en anden måde – det nytter at presse og protestere. Det vil Arbejderen gerne medvirke til i 2020 og årene fremover. Velkommen til et nyt årti.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...