I denne uge blev EU's vejpakke endelig vedtaget. Dermed bliver der forhåbentlig sat en stopper for nogle af de mange muligheder for social dumping, som EU's grænseløse arbejdsmarked har skabt.

EU's vejpakke er et fremskridt, men løser ikke de helt grundlæggende problemer, som er skabt af EU's indre marked og den frie bevægelighed for arbejdskraft.

Det er nemlig EU's egen politik, som gang på gang har sat nye dårlige standarder for, hvordan man kan behandle varen arbejdskraft. 

Det har længe været kendt, at mange af de lastvognschauffører, som kører rundt på de europæiske veje, lever en kummerlig tilværelse.

Det så vi for to år siden, da det blev afsløret, at filippinske chauffører, som kørte for vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport, boede i containere i en slumlejr i Padborg og fik en sulteløn.

Senest er det afdækket i en rapport fra Det Internationale Transportarbejderforbund, ITF, som både beskriver menneskehandel, tvang, svindel og arbejdsforhold, hvor alle regler overtrædes.

>> LÆS OGSÅ: Menneskehandel og svindel florerer i europæisk vejtransport

Hvis der med vejpakken kan blive sat en stopper for noget af denne uhæmmede udbytning, så er det et fremskridt, men pakken løser ikke de helt grundlæggende problemer, som er skabt af EU's indre marked og den uhæmmede frie bevægelighed for arbejdskraft.

Spørgsmålet er også, om myndighederne i alle EU's lande sætter kræfter af til at kontrollere, at de nye regler rent faktisk overholdes. Det kan man godt være i tvivl om.

I Danmark er det nu besluttet, at alle danske og udenlandske chauffører, som kører bus- og godskørsel her i landet, skal have en løn, som svarer til den mest repræsentative overenskomst i vejtransportbranchen. Det blev vedtaget i Folketinget i januar – og det er også et fremskridt. 

Men den sociale dumping har mange ansigter. Nu kommer slagsmålet om, hvilken overenskomst som er mest repræsentativ. De vognmænd, der har valgt at oprette filialer syd for grænsen, har i stor udstrækning lavet aftaler med Krifa...

Indenfor byggeriet handler den sociale dumping i høj grad om mindstelønnen – og det var også det store slagsmål ved overenskomstforhandlingerne tidligere på året. Her oplever man nemlig, at mange udenlandske firmaer, som vinder entrepriser i Danmark, melder sig ind i arbejdsgiverforeningen og betaler overenskomstens absolutte mindsteløn.

Det så vi endnu et eksempel på for nylig i byggeriet af Carlsberg Byen. Her måtte et dansk betonsjak, som fik 227,50 kroner i timen, forlade arbejdspladsen den ene dag, mens et polsk sjak fra Budomex rykkede ind den næste dag og kun fik mindstelønnen på omkring 130 kroner i timen.

>> LÆS OGSÅ: Demo i Carlsberg Byen: Opbakning til betonsjak fra mange faggrupper

Også det er et resultat af EU's grænseløse arbejdsmarked. Og heller ikke det problem bliver løst, sålænge Danmark er medlem af EU. 

Det kan nok så mange vejpakker ikke rette op på. Kampen mod social dumping fortsætter og fortsætter...