For nylig slog regeringen i Bangladesh ned på landets arbejderbevægelse

1600 arbejdere blev fyret, og 600 blev sigtet som led i en kampagne mod arbejdernes rettigheder på landets 5.000 tøjfabrikker. Langt de fleste af arbejderne var kvinder, for det er kvinder, der befolker tekstilfabrikkerne i det sydlige Asien og syr det tøj, vi allesammen går rundt i herhjemme.

International solidaritet og arbejderkamp er en uundgåelig del af kvindekampen, hjemme som ude. God kampdag.

Efter internationalt pres er sigtelserne droppet, og en del af de fyrede er på vej i job. Men angrebet er et eksempel på, hvordan undertrykkelse af verdens arbejdere ofte går ekstra ud over kvinder, der i forvejen har færre rettigheder i samfundet.

Det er kvinderne, der mærker den hårdeste krænkelse af faglige rettigheder, sexchikane, ydmygelser og underbetaling, som også rammer familien.

Det er i hovedsagen kvinder, der må arbejde under sundhedsskadelige og nogle gange livsfarlige forhold – med ulykken i 2013 på fabriksbygningen Rana Plaza som det værste eksempel. Her mistede 1134 arbejdere livet. Igen langt de fleste kvinder.

Det er ofte kvinder, der bliver mødt med vold, når de kræver deres ret på tøjfabrikkerne, der leverer tøj til selskaber som H&M, Bestseller og Dansk Supermarked.

Fabriksejere, myndigheder og brands bruger aktivt kvindens rolle til at knægte de helte basale rettigheder, der burde følge med det hårde arbejde. Et slid, der ofte betyder, at kvinderne er færdige på arbejdsmarkedet, inden de fylder 40.

Billedet er det samme i de alle fattige lavtlønslande, der producerer tøj til verdensmarkedet. De arbejdsskader og undertrykkelsesformer, arbejderne havde fået gjort op med i Vesten, dukkede op igen, da arbejdet blev flyttet ud til Kina, Bangladesh og Honduras.

Men det er også kvinder, der rejser sig og organiserer sig for at  gøre op med undertrykkelsen – blandt andet i Bangladesh. De kan have svært ved at tilkæmpe sig ledende roller i de ofte mandsdominerede fagforeninger, men også det billede er under forandring.

International solidaritet og arbejderkamp er en uundgåelig del af kvindekampen, hjemme som ude. God kampdag.