"Er alt dette ikke et klart vidnesbyrd om, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde?"

Sådan spørger Slavoj Žižek fredag i et debatindlæg i Information under overskriften "Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen".

I indlægget udpeger Žižek coronapandemien som "en form for social Five Point Palm Exploding Heart Technique (dræbende slag fra filmen Kill Bill, red.), men den er rettet mod hjertet af globalkapitalismen – som et uafviseligt signal om, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, men bliver nødt til at gennemføre radikale systemforandringer."

Han peger på, at coronakrisen sætter nogle grundlæggende elementer af vores nuværende verdenssystem under et nyt lys, og peger på det ironiske ved, "at det, som nu bringer os sammen i global solidaritet, kommer til udtryk i påbud om at undgå tæt kontakt med andre og gå i isolation."

Og det er jo uomtvisteligt rigtigt, at coronapandemien sætter spot på mange interessante kendsgerninger. Herunder hvorfra samfundssindet udspringer: Fra de som af magthaverne er tiltænkt rollen som tilskuer og nyttedyr i spillet om magten.

>> LÆS OGSÅ: Ansatte på sygehuse klar til ekstra indsats

Det er ikke den ellers internationalt velorganiserede elite af kapitalejere, som springer til og redder dagen, men mellemstatslige organisationer som WHO og helt almindelige – og superdygtige og engagerede – mennesker, som gør en forskel for det store fællesskab, som under denne krise har vist sig langt større end nogen nationalstat.

Der bliver meget at lære af håndteringen af coronapandemien. Indtil videre ikke mindst den handlekraft hvormed der bliver sat ind for at skabe hurtige og nødvendige forandringer, afstemt efter videnskabens vurderinger.

I klimabevægelsen har man da heller ikke kunnet undgå at bemærke, "at man både nu under coronakrisen og tidligere under finanskrisen kan udvise en handlekraft, som vi i den grad savner i forhold til klimakrisen", som John Holten-Andersen fra NOAH siger til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Klimabevægelse: Der venter en krise som overgår corona

Det samme kan siges om den række af sociale og universelle kriser, som kendetegner det nye årtusinde.

Til forskel fra det 20. århundredes primært politiske kriser, sætter disse kriser kampen for forandringer helt anderledes på spidsen.

Som ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet Magnus Møller Ziegler skrev i en artikel i det forrige nummer af Magasinet Arbejderen: 

"Hvad er indholdet af kommunismens idé i dag? Det er ikke en spidsfindig diskussion af dette eller hint politiske eller økonomiske tiltag, for eller imod, frem eller tilbage. Kommunismens idé er ikke længere, som på Rosa Luxemburgs tid, alternativet til menneskehedens barbari – kommunismens idé er i dag alternativet til menneskehedens undergang som sådan. Derfor er det mere kritisk end nogensinde før, at kommunismens idé – forstået som den virkelige historiske bevægelse, Marx og Engels talte om allerede i 1840’erne – gribes og virkeliggøres."