12 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støjberg og Nye Borgerlige – to alen af et dårligt stykke

SENESTE LEDERE

man. 13. jan - 2020
ons. 08. jan - 2020
man. 06. jan - 2020
tor. 02. jan - 2020
fre. 20. dec - 2019

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 03. juni, 2020, 15:00:00

Støjberg og Nye Borgerlige – to alen af et dårligt stykke

I skrivende stund (onsdag den 3. juni) har mere end 105.000 meldt sig ind i Facebook-gruppen "Danskerne støtter IKKE Støjberg".

Gruppen, som er et modsvar til Nye Borgerliges annoncekampagne, "Danskerne støtter Inger Støjberg", blev oprettet den 30. maj og har altså på blot fire dage samlet mere end 100.000 støttere – og alt tyder på, at det fortsætter.

Støjberg-sagen handler ikke kun om en enkelt minister, men om hele Venstres regeringsførelse. 

"Vi vil ikke tages som gidsler i Nye Borgerliges kampagne", skriver initiativtagerne og påpeger, at kampagnen er et forsøg på "at flytte fokus fra, at Instrukskommissionen udelukkende handler om ministres pligt til at administrere efter loven og pligt til at tale sandt overfor Folketinget."

Og det er så sandt, som det er sagt. Det virker fuldstændig absurd at følge debatten, hvor Inger Støjberg – og Nye Borgerlige – konsekvent italesætter kommissionen til at handle om barnebrude og danske værdier. Og det på trods af at Instrukskommissionen overhovedet ikke skal forholde sig til nogen af delene.

Derimod handler sagen om, at Inger Støjberg i sin ministertid gentagne gange gik lige til kanten af de internationale konventioner og altså også ud over kanten.

Ombudsmanden har allerede slået fast helt tilbage i marts 2017, at Inger Støjbergs instruks om adskillelse af par på asylcentrene, hvor den ene part var under 18 år, var ulovlig.

Har man fulgt de afhøringer, som Instrukskommissionen indtil nu har gennemført, står det også klart, at det havde juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet advaret hende om.

Nu omfavnes Inger Støjberg, som for blot få måneder siden blev valgt som næstformand i Venstre, så varmt af de pæne højreradikale kræfter i Nye Borgerlige, mens der er fuldstændig radiotavshed i hendes eget parti.

Det er der måske også god grund til, for meget tyder på, at sagen også kommer til at involvere tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. En fremlagt mail i kommissionens afhøringer viser nemlig, at han var advaret om, at Støjbergs politiske linje gik længere, end juraen tillod. 

Dermed handler sagen ikke kun om en enkelt minister, men om hele Venstres regeringsførelse. En statsminister skal nemlig gribe ind, hvis en minister handler i strid med lovgivningen.

Sagen er på alle måder pinlig for Venstre. Men den viser også noget om partier, som er parat til at gradbøje loven. Venstre gør det skjult – Nye Borgerlige gør det helt åbent. I virkeligheden er Inger Støjberg og Nye Borgerlige to alen ud af samme dårlige stykke.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...