30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trump har kurs mod krig

Onsdag, 15. januar, 2020, 15:34:09

Trump har kurs mod krig

USA's mord på den iranske general Suleimani kunne have ført til en åben krig mellem USA og Iran. Hvis den iranske ledelse var gået i Trumps fælde og havde gengældt drabet med dødelige angreb på amerikanske styrker, kunne en krig allerede være en blodig realitet.

Trump påstod, at Suleimani blev dræbt for at forhindre et forestående angreb på fire amerikanske ambassader. Det var løgn. Derfor har Trump ikke kunnet fremlægge beviser. I stedet indførte Trump nye økonomiske sanktioner mod Iran. I et valgår ønsker Trump at holde konflikten med Iran på kogepunktet, i forventning om at krigstrusler vil samle befolkningen bag den siddende præsident.

Danmark og alle andre lande, som har tropper i Irak, bør trække dem ud og efterleve folkerettens bestemmelser.

Den irakiske ledelse understreger, at USA's brug af irakiske baser til drabet på Suleimani og en række højtstående irakere er en krænkelse af de indgåede aftaler. Forholdet mellem USA og Irak er længe blevet dårligere og dårligere. Trump er rasende over, at den irakiske regering sidste efterår indgik store økonomiske aftaler med Kina om alt fra olie til genopbygning af landets ødelagte infrastruktur. Den irakiske præsident påstår direkte, at Trump har truet med at dræbe ham, hvis ikke aftalerne med Kina annulleres.

Nu spidser modsætningerne yderligere til. I Irak er millioner af mennesker på gaderne i protest mod USA, og det irakiske parlament vedtog i sidste uge en erklæring, der krævede, at de amerikanske styrker forlader landet. USA afviser arrogant at trække sig ud af Irak. De har fra første færd været i landet for at kontrollere landets olierigdomme – en kontrol man ikke har tænkt sig at opgive.

Den irakiske præsident gentog parlamentets krav i en telefonsamtale med den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og har på Twitter varslet nye massedemonstrationer i Irak for at tvinge de amerikanske soldater ud af Irak.

Ifølge Telesur har den irakiske præsident ligeledes holdt møder med en række af landets militser. Trump reagerer ved at true Irak med sanktioner og har holdt drøftelser med Canadas præsident om at udvide NATO's tilstedeværelse i Irak.

EU-landene har stort set forholdt sig passivt til de seneste dramatiske begivenheder. De ønsker ikke en krig med Iran og har heller ingen interesse i USA's sanktioner mod landet, som forhindrer storkapitalen i EU i at indgå profitable aftaler med Iran. Fra sidelinjen kræver EU nu, at Iran overholder atomaftalen, som USA har trukket sig fra. Aftalens forudsætning er imidlertid, at sanktionerne mod Iran fjernes. Derfor burde EU-landenes pres rettes mod USA.

Den danske regering har godt nok trukket hovedparten af de danske soldater ud af Irak efter amerikanernes drab på Suleimani, men insisterer på, at de skal tilbage til landet hurtigst muligt. Et nyt hold danske soldater er derfor også om kort tid klar til at rykke til Irak for at overtage ansvaret for en NATO-operation i landet.

Den danske regering har hidtil afvist at fordømme USA's folkeretslige drab i Irak. Regeringen har afvist at forholde sig til det irakiske parlaments krav om, at alle udenlandske styrker skal forlade landet.

Efter at den irakiske præsident nu har gentaget kravet overfor USA, er der god grund til at forstærke presset på USA, NATO, Danmark og alle andre lande, som har tropper i Irak, om at trække dem ud og efterleve folkerettens bestemmelser.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...