Det glæder mig at se den flok

der hørte lærerne kalde,

for skønt jeg ej er lærer selv,

så tror jeg det angår os alle!

 

Hvad enten man er far og mor,

pædagog eller underviser,

så skylder vi at byde trods

før skolernes døre tiliser.

 

At barneflokkens bedste er

at spærres inde om dagen,

det undrer mig, jeg tvivler på

at børn skal placeres på bagen.

 

Naturligvis skal barnet gå

i skole og lære at regne,

at stave og læse historiens gang,

at tale og synge og tegne.

 

Men barnets leg har og værdi,

og dersom vi spærrer dem inde,

da er sorteskolen opstået på ny,

hvor vil de så lærdommen finde?

 

Et barn har brug for tid til sjov,

og ret til barndom og frihed!

Det havde vi selv, dengang vi var de små.

Er regeringen nu imod lighed?

 

Jeg tror hver en ven, der er lærer i dag,

uanset hvad de så ellers stemte,

føler stor frustration, de bli'r trådt under fod,

de bli'r nedgjort og føler sig klemte.

 

At lærernes hverv er en ærefuld sag,

og at gerningen ofte er hård,

kan politikerflokken vist slet ikke se:

Der er noget de ikke forstår.

 

For det kræver en indsats, og tid for dem selv,

hvis en læringsproces skal fungere.

Da jeg selv var et barn, fik jeg lærdom fra dem

med et overskud til at kapere.

 

Derfor er det mit håb, at når jeg bliver far,

også jeg kan se barnet derhjemme.

Og at lærerne endnu har frihed og ret

-deres job er ej eet af de nemme!

 

Skrevet i anledning af demonstrationerne til fordel for lærerne 20. marts 

Tilegnet mine fem dansklærere gennem skoletiden