19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lettere dagpengeret til EU-borgere

Lettere dagpengeret til EU-borgere

Kravet om tre måneders arbejde på dansk jord er muligvis ulovligt, mener EU-Kommissionen, som er i gang med at vurderer den danske ordning.

FOTO: PN
1 af 1

EU-Kommissionen vurderer i øjeblikket, om udlændinge skal have lettere adgang til dagpenge i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

I dag kræver de danske myndigheder, at tre af de 12 måneders arbejde, som er krævet for at kunne få dagpenge, skal foregå i Danmark. Men kravet om arbejde på dansk jord er muligvis ulovligt, påpeger Jonathan Todd, talsmand for EU-Kommissionen.

- Hvis nogen for eksempel arbejder en måned i Danmark, men har arbejdet flere år i andre medlemslande, så er det generelle princip, at den person er berettiget til arbejdsløshedsydelser i Danmark, siger Jonathan Todd.

Kirsten Ketscher, professor i jura ved Københavns Universitet, mener at Danmark kan blive nødt til at afskaffe kravet om tre måneders arbejde på dansk jord, fordi det er i strid med EU-reglerne.

- Det minder om problematikken med SU og børnepenge, hvor man laver krav, der betyder, at de skal arbejde her, før de kan få ydelser. Det går ikke an, siger Kirsten Ketscher til Jyllands-Posten.

Enhedslisten kalder det "en bombe under den danske velfærdsmodel".

- Regeringen må sætte foden ned over for EU og stå fast på det, de har lovet befolkningen, nemlig at EU ikke skal blande sig i social- og arbejdsmarkedspolitikken, siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen til avisen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2013 - 14:01   27. aug. 2013 - 14:15

EU

bi@arbejderen.dk