22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Messerschmidt håber på britisk ja

Folkeafstemning i Storbritannien

Messerschmidt håber på britisk ja

DF's Morten Messerschmidt er begejstret for den aftale, som den britiske premierminister har forhandlet på plads. Han håber brændende, at ja-siden vinder ved folkeafstemningen.

Morten Messerschmidt er meget begejstret for den aftale, som den britiske premierminister har forhandlet på plads.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Når briterne den 23. juni skal til folkeafstemning om EU, håber Morten Messerschmidt, medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, brændende, at jasiden vinder, skriver Politiken.

Det skyldes den aftale, som den britiske premierminister David Cameron har forhandlet på plads, som Messerschmidt er meget begejstret for.

Jeg er ikke tilhænger af udmeldelse af EU. Jeg er tilhænger af, at man skal reformere EU.
Morten Messerschmidt, DF

– Mit slogan under valgkampen var: ’Mere Danmark – mindre EU’. Med Camerons aftale får vi det første klare tegn på, at man giver indflydelse tilbage til de nationale parlamenter, siger Morten Messerschmidt.

Messerschmidt slår også fast, at han ikke er tilhænger af en dansk udmeldelse af EU:

– Jeg er ikke tilhænger af udmeldelse af EU. Jeg er tilhænger af, at man skal reformere EU og trække magt tilbage til medlemslandene. Derfor er det ikke i vores optik relevant at diskutere, om vi skal være med eller helt ud.

Han vil dog ikke helt afvise en folkeafstemning, men det skal være for at få en dansk aftale, som ligner briternes:

– Det kunne godt være en mulighed, at man holder en folkeafstemning for at give regeringen et mandat til at forhandle noget på plads, som svarer til briternes aftale. Ikke det med, om man skal være medlem eller melde sig helt ud af EU, men at man lader danskerne tager stilling til, om de ønsker, at regeringen skal arbejde for nogle prioriteter, hvor man lægger sig op ad det, Storbritannien har haft i deres mandat, siger Morten Messerschmidt til Politiken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. feb. 2016 - 09:59   28. feb. 2016 - 18:19

bi@arbejderen.dk