Danmarks militære budget skal fordobles. 

Sådan lyder kravet fra NATO, som i sidste måned udsendte sit såkaldte Input/Output-vurderingsskema af Danmark. Det er en slags opgørelse, som NATO laver for hvert medlemsland, som skal give et overblik over, hvordan medlemslandene bruger deres penge på militæret.

De danske politikere bakker op om NATO's beslutning om at stoppe nedskæringerne på de militære budgetter.
Kristian Søby Kristensen, Københavns Universitet

Landene bliver bedømt ud fra 11 parametre. De to første parametre er: Hvor stort er militærbudgettets andel af bruttonationalproduktet, og hvor meget militært udstyr bliver der købt. Herudover bliver landene bedømt på, hvor mange kapaciteter og styrker, der kan være udsendt i en længere periode.

NATO-censorer i Danmark

NATO har vedtaget, at medlemslandene hvért år skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret. Men Danmark bruger "kun" cirka én procent - eller 22 milliarder kroner - på militæret, fremgår det af skemaet. Derfor får Danmark kun karakteren "Middel" af NATO. Hvis Danmark skal leve op til NATO's krav skal vi altså bruge over 40 milliarder kroner på militæret.

– NATO har et fast, rejsende censorkorps, der hvert år besøger medlemslandene og bedømmer dem på, hvor meget de bruger på militæret, og om deres militær lever op til NATO's krav til, hvordan et forsvar skal se ud, forklarer Kristian Søby Kristensen til Arbejderen. Han er seniorforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker blandt andet i NATO's udvikling og dansk sikkerhedspolitik.

– NATO stiller ikke kun krav om, hvor mange midler landene bør afsætte til militæret. NATO stiller også krav til, hvorden landenes militær skal se ud. NATO bedømmer især medlemslandene evne til at udsende eksempelvis soldater og kampfly. Og bedømmer, hvor hurtigt landene kan rykke ud, og hvor lang tid landene kan udsende tropper og fly.

Bakker op om to-procents mål

Forskeren er ikke i tvivl om at NATO's krav bliver taget alvorligt.

– De danske politikere bakker op om NATO's beslutning om at stoppe nedskæringerne på de militære budgetter og arbejde henimod NATO's mål om at bruge to procent af BNP på militæret. Og forsvarsordførernes og Forsvarets selvforståelse af, hvordan det dansk militær skal se ud, bygger på NATO's doktriner om, at vi i mindre grad skal have en stor, stående styrke, der kan forsvare Danmark, og i stedet have en mindre, højteknologisk styrke, der kan rykke hurtigt ud til NATO-missioner udenfor landets grænser.

Også fredsforskeren Jan Øberg ryster på hovedet af NATO's krav.

– Det er noget pjat at fastsætte militærudgifter til en procentdel af et stigende eller fallende BNP - har intet at gøre med en trusselsanalyse som ikke flukturerer med økonomien, siger Jan Øberg til Arbejderen. Han er leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.

Han uddyber:

– NATO med USA i spidsen bærer selv hovedansvaret for den mere usikre situation i Mellemøsten og omkring Ukraine, historisk såvel som aktuelt. De problemer vi står overfor både på det sikkerhedspolitiske, miljømæssige, økonomiske og flygtningpolitiske områder kan ikke løses med nogen form for militær, tværtimod bidrager militæraktiviteter til disse problemer og binder penge, der kunne være anvendt til langt større nytte for disse problemområder.