Nytårsmorgen fik vi besked om, at Bente Bonde var død.

Vi mødte Bente ret hurtigt, efter at vi midt i 70’erne kom til Silkeborg, først og fremmest i det politiske arbejde, men senere også i det faglige arbejde.

Rigtig mange har gennem årene fået en hjælpende hånd, når bureaukratiske regler i a-kassen og kontanthjælpsreglerne kom på tværs.

Bente var født i Salten Skov. Hun var datter af arbejdsmand Andreas Bonde og husmor Anna Margrethe. Bente var den midterste af tre børn, mellem storebroderen Edgar og lillebroderen Hans.

Nogen uddannelse blev det ikke til i første omgang. Efter 7. klasse kom Bente i huset. Senere arbejdede hun på områdets systuer og tekstilvirksomheder, blandt andet Neckelmann og Stiga.

Hun fik interesse for fagforeningsarbejdet og blev valgt ind i Beklædningsarbejdernes Fagforenings bestyrelse som 25-årig og repræsenterede samtidig 250 kolleger på Stiga.

Med det faglige arbejde kom også interessen for det politiske arbejde. Bente blev medlem af DSU og kom i 1969 på vinterholdet på Esbjerg Højskole.

Da hun kom tilbage, blev hun tillidsrepræsentant for kollegerne på Stiga.

Højskoleopholdet havde ændret hendes syn på det politiske, og i 1973 meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. Samme år blev hun næstformand i Beklædningsarbejdernes Fagforening.

Bente opstillede for DKP til kommunevalget i 1977, blev valgt og repræsenterede partiet de næste fire år.

Efter en arbejdsløshedsperiode fik hun arbejde på vaskeriet på Silkeborg Sygehus. Hun skiftede dermed fagforening til Kvindeligt Arbejderforbund, hvor hun blandt andet var næstformand og fungerede under formandens sygdom som formand under de store strejker i 1985.

I starten af 80'erne tog hun uddannelse som socialpædagog i Ikast, hvorefter hun i en årrække arbejdede med fysisk og psykisk handicappede i Them.

I 2003 blev hun første gang indlagt på sygehus. Sygdommen tog alvorligt på kræfterne. I 2007 sluttede hun et langt liv på arbejdsmarkedet, men fulgte fortsat med i politik som medlem af Enhedslisten.

Bente fyldte 75 år den 25. december. Desværre var helbredet ikke til at fejre dagen. Hun havde i en årrække kæmpet med kræft og knogleskørhed.

Rigtig mange har gennem årene fået en hjælpende hånd, når bureaukratiske regler i a-kassen og kontanthjælpsreglerne kom på tværs.

Bente har aldrig sparet sig selv, hverken i det faglige eller politiske arbejde, eller når der var tid til en festlig stund i venners lag. Bente insisterede på et liv før døden.

Hun fik ikke selv børn, men var vellidt af de mange børn, der var omkring hende, ikke mindst i familierne hos brødrene Edgar og Hans. Det var ikke mindst herfra, hun fik kræfter til sine sidste hårde år med sygdom.

Bente har spillet en aktiv rolle i arbejderbevægelsen i Silkeborg.

Hun talte til det sidste om, hvor nødvendigt det er at kæmpe for et mere retfærdigt samfund med plads til alle.

Med Bentes død har vi mistet en god kammerat, der altid tog stilling for arbejderne og de mest udsatte i vores samfund.