Det var i begyndelsen af 1970'erne, hvor jeg var ansvarlig for boghandlen Røde Stjerne i Linköping. Nogle af de bøger, som solgte rigtig godt, var Sven Wernströms serie Trællene. Egentlig var det ungdomsbøger, men mange voksne læste dem også gerne. De solgte som sagt rigtig godt, og jeg slugte dem, da fortællingerne var så spændende og fascinerende. De havde budskab om oprør og kamp, undertrykkelse og modstand – det var bøger, der fungerede som glødende agitation i en radikal tid.
Sven Wernström var et kulturmenneske, som brændte for arbejderkulturen og arbejderklassens dannelse.
Hvad, jeg ikke vidste dengang, var, at Sven havde skrevet rigtig mange ungdomsbøger allerede i begyndelsen af 1950'erne, da han arbejdede som typograf og siden fortsatte med at skrive. Hans produktion var allerede dengang omfattende, og i indholdet fandtes der et stærkt klasseperspektiv, som blev tydeligere med årene.
Sammen om forfatterkurser
Årene gik, og i 1990'erne, da jeg var studie organisator på de Statsansattes Forbunds postafdeling i Linköping, tog jeg kontakt til Sven, som boede på Vikbolandet udenfor Norrköping. Vi mødtes, og vi begyndte at lede skrivekurser sammen. Han tog sig af skrivedelen, som den forfatter han var, og jeg ordnede det administrative. Det var fantastisk morsomt. Det var lærerigt, og vi blev gode venner.
På et tidspunkt gav jeg ham en tekst, som jeg havde skrevet til ham, for at høre, hvad han syntes. Og han havde synspunkter. Mange synspunkter. Men Sven afleverede dem med gode hensigter. Det var gode råd, og han pegede på, hvad der kunne blive bedre, hvilket var meget.
"Har du skrevet mere end det her", spurgte han og slog forsigtigt på mit manuskript. Og ja, det havde jeg jo, så det var bare at indrømme.
"Fortsæt med det, det kan blive til noget med tiden, hvis du arbejder med det", sagde han og med en varm latter.
Katastrofen et faktum
Nu har Sven forladt os. Han blev 93 år. En betydelig alder. Og bag sig og til os har han efterladt en betydelig produktion, som er værd at læse om og om igen.
Sven Wernström var et kulturmenneske, som brændte for arbejderkulturen og arbejderklassens dannelse. I et debatindlæg i radioens "Klarspråk 1989" erklærede Sven: "I vore dage er katastrofen et faktum. Ikke bare sådan, at boghandler nedlægges, og kulturarven dør, og klassikere er umulige at få fat på. Sluseportene er åbnet på vid gab for det mest dekadente skrammel, verden har skuet, formidlet med den mest avancerede teknik, verden nogensinde har set. Det er en skam for arbejderbevægelsen."
Svend Wernström afsluttede sit hverv og sit dagsværk torsdag den 6. september. Vi takker dig Sven, for det du gav og skal forsøge at forvalte din arv. Hvil i fred, kammerat!
Nekrologen har været bragt i den svenske avis Proletären.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278