Christian Toubro, postbud, senere forlagsmedarbejder, og af mange kendt som aktiv kommunist, er død, 66 år.

Christian er født i Aalborg. Voksede op i Viuf nær ved Vejle. Senere i Horsens indtil 1965, hvor han kom på kostskole på Langeland. Christian returnerede til Horsens, hvor han i 1972 tog sin studentereksamen.

Christian opretholdt et politisk engagement. Med rank ryg kæmpede han for retfærdighed og solidaritet.

I gymnasiet bemærkede mange af Christians kammerater, at her var et menneske af stor venlighed og elskværdighed. Begavet med en stor viden og indsigt i sprog, historie, politik og religion. Han skrev fyndigt og med lune. Ligeledes besad Christian en kreativ fantasi, som han uddelte rundhåndet.

Christian var med til at stifte SAG, Socialistisk Aktionsgruppe, der åbnede en butik med opbyggelig arbejderlitteratur samt udførte politiske aktioner.

I 1972 flyttede Christian til Aarhus. Kort tid forinden havde Christian søgt om optagelse i Danmarks Kommunistiske Parti, som han blev medlem af. Christian blev også medlem af DKU, hvor han med kolossal begejstring og energi dagligt arbejdede med salg af Land og Folk og ungkommunisternes blad Fremad.

Christian begyndte at skrive til de aarhusianske kommunisters blad Århus Ekko. Ligeså skrev han artikler til Land og Folk. Det blev åbenbart for enhver, at her var et journalistisk talent. Christian blev med den baggrund indstillet til et studieophold på Lenin skolen i Moskva, hvor han studerede flittigt.

Tilbage i Danmark begyndte Christian at arbejde som postbud. Et arbejde han var rigtig glad for og stolt af.

Christian fortsatte skriverierne. Det blev også til en del digte. I 1981 blev Christian far til Jeppe. I forbindelse med fødslen fik Christian en psykose, som blev behandlet. Der kom en diagnose, som i dag hedder bipolar affektiv lidelse. Denne sygdom har i perioder taget et kraftigt livtag med Christian, familie og venner.

I årenes løb klingede sygdommen af. Der blev længere mellem manier, depressioner og psykoser.

Christian fortsatte med at skrive og efterhånden mest digte. I 1993 skrev Christian digtet Refleks.

Så meget nået til nu
Alligevel og trods alt
Kisten venter jo før eller siden på resterne
Men hvornår?
Tre mega-lysår fra nu fremdeles og nok så
Usandsynligt
Snarere en tredje-fyrre år tilbage på denne blå
Vidunderplanet

Altså en smuk kæde af øjeblikke endnu
Tid til honningsøde kys
Tid til salmesang og slem banden
Tid til stille eftertanke
Tid til kamp mod eurokratiet
Dyrebare sekunder i foræring.

Christian opretholdt et politisk engagement. Han blev medlem af KPiD efter det tumultariske opbrud i DKP. Christian fandt et politisk organiseret ståsted, som han vedholdende argumenterede for. Med rank ryg kæmpede han for retfærdighed og solidaritet.

Christian sov stille ind søndag den 6. januar. Christian efterlader sønnen Jeppe, sine tre søskende, samt venner og politiske kammerater.