Gerd Berlev var tidligt med på barrikaderne og vil af mange blive husket som en ildsjæl, som aktivist i EU-modstanden, fagligt aktiv tillidskvinde, engageret i progressiv kultur og ikke mindst for hendes arbejde for en aktiv antikrigsbevægelse.

En af hendes mange talenter som revolutionær aktivist var hendes mod og uforfærdede selvtillid.

Gerd var politisk aktiv siden midten af 60'erne og frem til sin død og fik tidligt syn for, hvor stærk arbejderklassen er, når den står sammen. Ved fabriksbesættelserne af Uniprint i 1975 og som aktivist ved stilladsarbejderstrejken, B & W og havnearbejderstrejken.

Som 40-årige slog Gerd sig ned i Jægerspris, hvor hun gik i gang med at finde andre politiske kræfter i området og var med til at danne Hornsherred mod Unionen op til unionsafstemningen i 1992.

Sidst i 90'erne brød Gerd op igen og landede i Valby.

En af hendes mange talenter som revolutionær aktivist var hendes mod og uforfærdede selvtillid. De ting, hun ikke kunne, forsøgte hun at lære sig selv.

I alle årene var Gerd aktiv i Arbejderpartiet Kommunisterne.

I november 2002 var Gerd med til at arrangere en anti-krigs-koncert med Savage Rose foran Christiansborg. Hun fortalte siden, at det var den første større koncert, hun var med til at arrangere, og det var en meget stor oplevelse og gav blod på tanden at kunne være med til det.

I 2005 så Gerd en mulighed for at samle forskellige dele af fredsbevægelsen i København til en politisk og musikalsk festival i Karens Minde Kulturhus. Anne Feeney og David Rovics var trækplaster, og snart stod der et arrangement med musik, debat, boder, taler, fællessang, udstillinger, hvor masser af mennesker havde hjulpet med. Arbejdet var med til at bygge op til den store anti-Bush-demo måneden efter.

I 2006 gik Gerd med i Budskab fra Græsrødderne og var med til sammen med Anisette og Savage Rose at organisere den store mindekoncert for Thomas Koppel.

I 2011, da Oktober Bogcafe manglede et sted at flytte hen, så hun tilfældigt, at Vesterfælledvej 1B stod tom. Lokalet var godt nok en ruin, men det havde den perfekte størrelse og placering til at skabe rammen om et politisk kultursted. Og så gik hun sammen med kammerater og venner i gang med at finde ud af, hvordan sådan en kæmpe opgave kunne løses.

Sidste år modtog Gerd Fredsprisen af Kunstnere for Fred.

I hele Gerds virke kan man se, at hendes egen erfaring kom fra at gå med på barrikaderne og se styrken i at få bevægelser til at mødes og kæmpe sammen. Det er ikke altid gået stille af, for Gerd havde det bedst, når der var kort fra tanke til handling, og budskaber stod skarpt, og aktivitet udspringer af optimisme og engagement.

Nu er her stille, Gerd er her ikke længere til at ruske op og organisere. Det er et kæmpe tab og et stort savn.

Gerd efterlader sig mand, børn, børnebørn og bonusbørn.

Der afholdes et stort kulturelt mindemøde på lørdag den 15. juni klokken 14 i Karens Minde Kulturhus efter begravelsen samme dag klokken 12 i den store sal på Vestre Kirkegård.