Tirsdag døde Ib Roslund af kræft. Det var alt for tidligt. Han blev blot 52 år.

Vi lærte Ib at kende som en stille, beskeden og underspillet, men utrolig standhaftig og stædig person. 

På en efterskole i 1982 lærte jeg Ib at kende, og der gik ikke lang tid, før vi begge gik ind i den kommunistiske bevægelse. Det skete konkret efter et besøg på Korsør Havn under havnearbejderstrejken i 1982-83. Oplevelsen viste os, at det var hér, fremtiden lå – i klassesolidariteten og klassekampen.

Så var det lige meget, at vi ikke fra starten kendte alle de fine ord i den kommunistiske ordbog. Længe troede vi for eksempel, at en revisionist var en slags revisor, der havde med tal at gøre. Men vi turde ikke spørge nogen kyndige og derved udstille vores uvidenhed...

BZ, NATO og EU

Nå, men det var Ib, der på efterskolen tog initiativ til at abonnere på den ultratynde, firesiders papirsudgave af Dagbladet Arbejderen. Det var også ham, der fik en bz'er til at komme og vise lysbilleder fra det besatte hus Allotria i København, hvor unge husbesættere netop havde snydt 800 kamplystne politibetjente ved at grave en tunnel under vejen – og derved undsluppet gennem den.

Oplevelserne i de kommende år var mange. Ib deltog på den internationale anti-fascistiske og anti-imperialistiske ungdomslejr i Roskilde og nød at være sammen med 1000 kommunister fra hele verden.

Da NATO i 1984 afholdt øvelse på Vestsjælland tæt på efterskolen, tøvede Ib ikke med at samle eleverne til protest. 

Ib deltog i bz-demonstrationer, partiarbejde, folkeafstemninger om EF-pakker og så videre. Ib løb for eksempel mange trapper tynde for at få Helsingørs indbyggere til at sige nej til EF-pakken ved folkeafstemningen i 1986. Selvfølgelig tog vi hele æren for, at byen endte med at stemme nej!

Stædig og beskeden

Vi lærte Ib, der stammede fra Bornholm, at kende som en stille, beskeden og underspillet, men standhaftig og stædig person. Floskler var ikke hans kop te. Han fik job som postarbejder og opnåede at blive tillidsmand.

Ib spillede en meget vigtig rolle i at bane vejen for stiftelsen af Rød Ungdom i 1993. Han uddannede sig til journalist og fik job på et par fynske aviser og blev senere presseansvarlig ved Dansk Cyklistforbund.

Han trak sig fra partipolitik i 1993 af personlige grunde, men kunne ikke holde sig fra politisk arbejde, så han var i en årrække ansat som henholdsvis informationsmedarbejder for GUE/NGL i EU-parlamentet og informationschef, redaktør og webredaktør for Folkebevægelsen mod EU. 

Han var i øvrigt en de frivillige pressefolk bag den landsdækkende euro-nej-kampagne i 2000.

Det tværpolitiske arbejde i EU-modstanden lå ham altid rigtig meget på hjerte. 

Han fik job som informationskonsulent i Beredskabsforbundet samt kommunikations- og presseansvarlig i Høje-Taastrup Kommune. Siden 2018 arbejdede han som presseansvarlig i Sundhedsdatastyrelsen.

Takkede Arbejderen

Få dage før sin død i denne uge takkede han Arbejderen for at bringe "helt nødvendige" artikler om, hvad der virkelig fandt sted i Bolivia under og efter højrekuppet i november sidste år.

Ib efterlader sig kone og datter. Mine tanker går til dem. Æret være Ibs minde.

Bisættelsen vil finde sted onsdag 15. januar klokken 13 i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, Hedehusene.