26 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jørgen Madsen er død

Mindeord

Jørgen Madsen er død

Den faglige tillidsmand og kommunisten Jørgen Madsen er død efter et langt og godt liv.

FOTO: Privat
1 af 1

Jørgen Madsen døde søndag den 19. juli 88 år gammel. Ved sin side havde han sin kone Rita og nærmeste familie. 

Vi er mange, der kan sige tak til en aktiv tillidsmand, der nu er gået bort. 

Han levede et langt og godt liv tæt ved skoven, som han også holdt meget af.

Jørgen Madsen var uddannet autoelektriker i Jylland, og kom hurtigt efter endt uddannelse til København, hvor han kom i arbejde hos Dana Ford.

Han var fagligt aktiv, og udtrykte sig på fagforeningens generalforsamlinger, når det var muligt. Han blev qva sine faglige meninger og ideer i 1967 valgt til fagforeningsformand for Metal Kbh. afd.14.

Fagforeningsformand

Jørgen Madsen tog opgaven som fagforeningsformand på sig med stor ildhu, organisering på store som små arbejdspladser, valg af tillidsmænd, nye lønsystemer, akkordarbejde, sikkerheden på arbejdspladserne, overenskomstdækning, uddannelse af såvel lærlinge og efteruddannelse af svende.

Han var medstifter af Automekanikernes Landssammenslutning, der havde til formål at styrke branchearbejdet på landsplan, og da Hovedforbundet manglede branchekyndige til autoområdet, mangeårigt medlem af autoudvalget i Hovedforbundet.

Jørgen Madsen tog mange opgaver på sig og var der altid for at hjælpe retfærdigt, for stor og små samt svage grupper.

Aktiv kommunist

Jørgen Madsen arbejdede på mange områder. Han var også politisk aktiv, medlem af DKP, sad i Centralkomiteen og var formand for partiets faglige landsudvalg.

Som fagforeningsformand var han medlem i bestyrelsen på Teknisk Skole, formand for det lokale uddannelsesudvalg samt medlem i Faglige Udvalg i Industriens Uddannelser.

På et tidspunkt var Jørgen Madsen meget aktivt arbejdende i formandsinitiativet, der var han med til at sikre og pejle efter medlemsorienterede overenskomstresultater.

En af de sidste ting, han som kasserer i seniorklubben var med til, var at sammenlægge fagforeningens seniorklub, som han selv var medstifter af, med en af de andre seniorklubber i Metal Hovedstaden.    

Vi er mange, der kan sige tak til en aktiv tillidsmand, der nu er gået bort. Vi har lært meget af dig.

Æret være Jørgen Madsen minde.              

Bisættelsen finder sted torsdag den 30. juli klokken 10 i Birkholm Kirkesal, Hjortespringvej 132, 2730 Herlev. Der er kun adgang for inviterede.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jul. 2020 - 07:52   24. jul. 2020 - 08:37

Mindeord

af Jan Rasmussen