Lis Astrup Nielsen døde den 29. september – kun 63 år gammel.

På trods af at Lis i en del år har været plaget af sygdom, har hun hver gang stridt sig igennem. Så for såvel familie som venner og også for Lis selv kom det som en overraskelse, at det var nu, at hendes tid var kommet.

Hun var trofast. Lis' hjerte bankede rødt. Hun kæmpede hele livet på de svagestes side.

Jeg har kendt Lis, siden hun og Ole flyttede til København fra Roskilde i 1997. Vi kom i snak til en støttefest for Dagbladet Arbejderen.

Hun og manden Ole ville gerne engageres omkring Arbejderens Bogbutik i Griffenfeldsgade. Det blev til et langvarigt, godt og nært samarbejde, som varede i 14 år.

Lis passede butikken i Griffenfeldsgade 26, ligesom hun drog rundt med butikken til alverdens andre politiske arrangementer som Rød 1. Maj, Verdensjulemarked, Minifestival i Roskilde med mere.

De røde bøger og tekster skulle ud til enhver given lejlighed. Butikken var også rammen om en række såvel politiske som kulturelle arrangementer, og også der ydede Lis en koloenorm indsats, som var uvurderlig. Hun var trofast. Lis' hjerte bankede rødt.

Hun kæmpede hele livet på de svagestes side. Også butikken Rød Blok på Frederikssundsvej 82 og Bogcafeen på Frederikssundsvej 64 har nydt godt af Lis' indsats, og den sidste var hun en del af til sin død.

De, der ikke kender Lis så godt, har måske fået det indtryk, at Lis var lidt stille og tilbagetrukken. Vi, der kender hende, ved, at hun godt kunne hæve stemmen i en vigtig politisk diskussion, hvis hun ikke følte, at hun blev hørt.

Vi vidste, hvad hun mente, og hvor hun stod. Hun nærede også et stort ønske om, at de kommunistiske partier kunne forenes i et parti, og det ærgrede hende, hver gang det kulsejlede, men hun forblev trofast i sin støtte, for det var sagen, det gjaldt.

Lis blev født i Nykøbing Falster, hvor hun voksede op som den yngste af to søskende. Hun mødte sin mand, Ole, og de bosætter sig i Roskilde.

Sammen får de tre børn og nåede at få 43 dejlige år sammen. De to var uadskillelige. Altid var de at finde til demonstrationer, til Rød 1. Maj, til K-festivaler, til støttefester og andre solidaritetsarrangementer.

Lis vil blive savnet som det kærlige, varme og betænksomme menneske, hun var. 

Lis blev bisat den 8. oktober – en meget smuk begivenhed med blandt andet en meget rørende personlig tale fra familien, som sluttede af med, “at familiens anker nu var revet væk, men det ville ikke være Lis ønske, at de drukner sig i sorgen, men at de lever videre og passer på hinanden”. Efter Lis ønske sluttede bisættelsen af med Jan Toftlunds sang: “Plant blomster på min grav”.

Lad os ære Lis' minde med ordene fra Jan Toftlund: “Tænk et venligt ord, som kan varme mig lidt i den kolde våde jord”.

Lis begraves på Assistens Kirkegård på Nørrebro. På stenen er der foruden hendes navn en rød stjerne. Lis efterlader sig mand, børn, svigerbørn og tre børnebørn.

Æret være Lis' minde.