22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Peter Henning 90 år

Tillykke

Peter Henning 90 år

Fredsaktivist og tidligere socialpædagog Peter Henning, Helsingør, fylder 90 år den 27. april 2020.

1 af 1

Fredsaktivist og tidligere socialpædagog Peter Henning, Helsingør, fylder 90 år den 27. april 2020.

Bag Peter Hennings buskede vildmandsskæg gemmer sig en hjælpsom og klog mand, der gennem hele livet har arbejdet for freden.

Bag Peter Hennings buskede vildmandsskæg gemmer sig en hjælpsom og klog mand, der gennem hele livet har arbejdet for freden.

Peter kom til Danmark i 1934, da hans forældre som aktive pacifister og socialister måtte flygte fra Hitlers Tyskland. Familien bosatte sig i Helsingør, hvor forældrene blev lærere på Den Internationale Højskole, der har til formål at fremme en fredelig og demokratisk verdensudvikling.

Forældrenes og højskolens holdninger smittede af på Peter Henning, som blev militærnægter og gik med i Kampagnen Mod Atomvåben. Så fulgte modstanden mod Vietnamkrigen, og Peter kom i bestyrelsen for pacifisternes forening Aldrig Mere Krig.

I dag er han er en af de mest stabile slidere bag Fredsvagten ved Christiansborg og fortsat en ihærdig læserbrevsskribent. Her agiterer han ihærdigt med baggrund i det vide udsyn, han har opdyrket siden sin ungdom gennem rejseoplevelser i øst og vest.

Ved siden af aktivistlivet blev Peter først uddannet gartner og senere socialpædagog under Statens Åndssvageforsorg og på en række specialinstitutioner.

Privat fik han børnene Pelle, Lasse, Ditte og Timme med hustruen Nete og boede det meste af sit voksenliv i Helsinge. Han tilbringer sine gamle dage i Helsingør, nu igen som nabo til Den Internationale Højskole, i et hus festligt dekoreret med fredstegn både inde og ude.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2020 - 05:30   27. apr. 2020 - 05:32

Tillykke

af Tom Vilmer Paamand, Ryomgård