12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Det gælder din frihed...

KØBENHAVN - Det gælder din frihed...

Onsdag, 31. marts, 2010, 00:00:00

Enestående historisk film vises i Arbejderens Bogbutik i anledning af 70-året for besættelsen, ¤¤9. april¤¤

I anledning af 70-året for Danmarks besættelse afholdes et café-arrangement i Arbejderens Bogbutik, Griffenfeldsgade 26, mandag den 12. april klokken 17-20.
Filmen: 'Det gælder din frihed' af Theodor Christensen vises. Det er en sort-hvid film på 107 minutter. Den havde premiere den 4. maj 1946.
Under den tyske besættelse havde en række danske kortfilmfolk arbejdet sammen med og filmet modstandsbevægelsens arbejde. På bestilling af Frihedsrådet klippede Theodor Christensen efter befrielsen dette materiale sammen med lyd og billeder hentet fra blandt andet NSDAP's SS' og UFA's arkiver.
Med Christensens karakteristiske knappe og dynamiske klipning og de både skarpe og undertiden poetiske kommentarer fra et varieret kor af speakerstemmer, er filmen et på alle måder uhyre stærkt og interessant dokument om besættelsestiden, lyder det i Filminstituttets præsentation af den historiske film.
Efter visningen vil formand for Horserød-Stutthof Foreningen, Anton Nielsen, berette om, hvordan fascismen dengang stak sit grimme fræs frem og finde lighedspunkter frem til i dag.
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke, oplyser arrangørerne fra Arbejderens Bogbutik.

Mandag den 12. april kl. 17 i Arbejderens Bogbutik (også kendt som Café Gnisten), Griffenfeldsgade 26, København N.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder