Bhagat Singh tilslutter sig som 13-årig Gandhis selvstændighedsbevægelse, men vender sig senere mod mere revolutionære bevægelser

Den 23. marts 1931 bliver tre indiske revolutionære hængt af den britiske kolonimagt i Lahore i provinsen Punjab. Blandt dem er den kun 23-årige Bhagat Singh, der er gået over i historien som én af de vigtigste martyrer i den indiske frihedskamp.
Singh bliver født i 1907. Familien er patriotiske sikher, og flere er involveret i kampen mod kolonistyret. Den unge Singh bliver sendt i en hinduistisk skole, fordi de fleste sikh-skoler er loyale overfor briterne. Singh går i familiens fodspor og tilslutter sig som 13-årig Mahatma Gandhis selvstændighedsbevægelse. I 1922 forlader Gandhi bevægelsen efter en voldelig opstand i Uttar Pradesh.
Skuffet over Gandhis fokus på ikke-voldelige midler som eneste vej til selvstændighed vender Singh sig mod mere revolutionære bevægelser. Han læser Marx, Engels, Lenin og en række anarkistiske teoretikere og skriver artikler om ateisme og nødvendigheden af at afskaffe det indiske kastesystem, der fastholder bestemte befolkningsgrupper som en permanent underklasse.
Da den antiimperialistiske politiker Lala Lajpat Rai i oktober 1928 bliver dræbt af politiet under en fredelig protest, går Singh sammen med tre andre revolutionære, Shivaram Rajguru, Jai Gopal og Sukhdev Thapar for at tage hævn ved at dræbe Lahores politichef Scott.
Det bliver en fiasko, da Thapar identificerer den forkerte mand, og politiinspektør J. P. Saunders bliver dræbt i stedet. Singh forlader Lahore for at undslippe politiet. Han rejser til Delhi og fortsætter sit revolutionære arbejde i Hindustans Socialistiske Republikanske Forening.
I starten af 1929 indføres den såkaldte Lov til Indiens Fosvar, der giver kolonimagten næsten uindskrænkede magt i jagten på revolutionære. Loven er blevet nedstemt i den lovgivende forsamling, men presses igennem med henvisning til, at det er 'i Indiens egen interesse'.
Singh planlægger da en aktion mod den lovgivende forsamling. Den 8. april kaster han en lille bombe i parlamentsbygningen og spreder flyveblade med opråb til kamp imod briterne for et frit Indien. Kort efter melder Singh sig til politiet for at bruge retssagen mod ham som talerør for at samle støtte om frihedskampen.
Selv om bomben har været uskadelig og det beviseligt ikke har været planen at skade nogen, bliver Singh og hans medgerningsmand Batukeshwar Dutt dømt til livsvarig landsforvisning. Desværre for Singh er politiet i Lahore på sporet af hans indblanding i mordet på Saunders året før. Efter dommen bliver Singh anklaget for mord sammen med Rajguru og Thapar.
Retssagen i Lahore foregår for lukkede døre for at hindre de anklagede i at sprede revolutionære budskaber. Alle tre dømmms til døden ved hængning og hænges klokken syv om morgenen den 23. marts 1931.