Under Golfkrigen i 1991 indleder USA og ni andre nationer den 24. februar landkrigen mod Irak og tager under invasionen omkring 6000 irakiske soldater til fange

Efter at Irak den 2. august 1990 havde invaderet nabolandet Kuwait og efterfølgende - trods påbud fra FN - nægtede at trække sig ud, indledte USA den 17. januar 91 i spidsen for en 32 lande stor militær alliance luftangreb på Irak.
Dette var optakten på Golfkrigen, der gav USA lejlighed til at få afprøvet sine mest moderne våben, og slå fast, at supermagten var den eneste tilbageværende supermagt efter sammenbruddene i Østeuropa året før.
USA's daværende præsident George Bush karakteriserede denne nye geopolitiske situation som 'den nye verdensorden'.
Krigen er ovre i løbet af halvanden måned. Den har da kostet mellem 150.000 og 200.000 irakere livet. De fleste civile.
USA afstår i sidste ende fra at vælte Iraks præsident, Saddam Hussein, og støtter i stedet oprør blandt kurderne i den nordlige del af landet og blandt shiamuslimerne i den sydlige del af landet. Men oprøret bliver slået ned, og en million kurdere sendes på flugt.
FN fortsætter de sanktioner mod Irak, der bliver indført i august 1990, da Irak invaderer Kuwait. USA vil anvende sanktionerne til økonomisk og social destabilisering af Irak for på den måde at vælte Saddam Hussein.
Det lykkedes som bekendt ikke før i næste krig. Men sanktionerne kostede hundrede tusinder af civile irakere livet, ikke mindst børn.
Iraks nederlag ramte også palæstinenserne hårdt. Mange hundrede tusinde palæstinensiske gæstearbejdere måtte efterfølgende forlade Golfstaterne, hvorfra de tidligere havde sendt store beløb tilbage til deres familier i Palæstina.