Husets Biograf fejrer fødselsdag 12.-14. februar.
Husets Biograf 37 år
Husets Biograf fejrer fødselsdag 12.-14. februar.
Det går ikke stille for sig, når den lille art cinema i Magstræde fylder 37 år i den kommende weekend. Alt fra psykedeliske film til kultfilm samt film noir-maraton med gratis sort kaffe og plakatsalg er på programmet i fødselsdagsweekenden, den 12.-14. februar.
For snart 37 år siden, den 14. februar 1973, åbnede filminstruktør, Jesper Høm en biograf i Huset i Magstræde. Biografen, der dengang hed Delta, var Københavns første art cinema med premierefilm på programmet. Gennem tiden har den lille biograf skiftet såvel ejere som navne: Fra Biografen i Huset til Byens Lys, Luna, Græshoppen og senest Husets Biograf.
I 17 år drev Børge Nielsen Husets Biograf, hvor han stod for filmimporter, premierer, filmuger, instruktørserier og samarbejder med filmfestivaler og børnefilmklub. I september 2009 genåbnede Huset i Magstræde biografen som en 'special event'-biograf, hvor filmklubber, filmskoler og independent-instruktører bestemmer programmet.
Fødselsdagweekenden byder blandt andet på kultfavoritter som Clockwork Orange og Female Trouble, Psykedeliske Jimi plays Monterey med legendariske Hendrix- koncertoptagelser fra Monterey Festival og et udsøgt udvalg af 'film noir'-klassikere, såsom Underworld og Detour.
Entré per dag: 50 kroner. Partout-billet til alle tre dage: 100 kroner.
Huset i Magstræde - Rådhusstræde 13, København - fra fredag 12. februar kl. 19 til søndag 14. februar. Billetbestilling: jack.stevenson@mail.dk - tlf. 20 29 70 13
Program: www.husetsbio.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278