24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Modkraft.dk fejrer jubilæum

KØBENHAVN - Modkraft.dk fejrer jubilæum

Tirsdag, 02. februar, 2010, 00:00:00

Venstrefløjsportalen inviterer til stor gallafest på lørdag

Med en ambition om at være venstrefløjen og de progressive bevægelsers talerør og journalistiske platform har aktivister, journalistspirer og glade amatører oparbejdet Modkraft.dk fra at være en udskældt ælling til en stadig oftere citeret nyhedssvane.
Portalens ti-års-fødselsdag bliver fejret lørdag den 6. februar med en 13 timer lang gallafest. Her vil være folkekøkken, biograf, prisuddeling, jazz-lounge, taler og natklub med byens svedigste dj`s.
Blandt aftenens festtalere er Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokraterne), Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, Trine Pertou Mach fra SF og filminstruktør Lotte Svendsen. De vil alle fortælle om deres forhold til internetportalen og dele gavmildt ud af både ris og ros.
- Et voksende udsnit af centrum-venstrefløjen benytter i dag modkraft.dk. Og det er med glæde, at vi kan præsentere et festprogram, som afspejler denne bredde, udtaler Ole Wugge Christiansen, medredaktør af Modkraft.dk.
Festen er åben for alle og starter allerede klokken 16 med dokumentarfilms-biograf. Fra klokken 18 er der folkekøkken, merchandise-stand, festtaler, fødselsdagkage og uddeling af den årlige Modkraft-pris.
Desuden er der mulighed for at hygge i en separat jazz-lounge; eller slippe hæmningerne løs til Djuna Barnes, Copyflex, Oliver Ravn, Belaj Kru og Mørk Rom-kollektivet, som fyrer op under både publikum og pladespillere frem til den lyse morgen.
Dørene åbnes klokken 15.30 og lukkes igen klokken 04.00. Entreen er 30 kroner.

Støberiet, Kapelvej 44, København N
lørdag 6. februar kl. 15.30-04
www.modkraft.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder