Dokumentarisme, absurde optrin og befriende humor. Det er kodeordene for de cubanske film efter revolutionen, som Filmhuset / Cinemateket viser i februar måned
Dokumentarisme, absurde optrin og befriende humor. Det er kodeordene for de cubanske film efter revolutionen, der netop har rundet de 50 år. Cinemateket sætter fokus på en unik filmtradition, der blev startet umiddelbart efter Fidel og Ché Guevaras sejrsråb 'Viva la Revolucion!' nytårsdag 1959: Filmen skulle bruges aktivt til at udbrede socialismens budskab. Men heldigvis blev filmen i Cuba ikke bare til en propaganda-maskine. I stedet opstod et raffineret filmsprog med rum for eksperimenter, kritik og humor, skriver Mikkel Mindegaard fra Cinemateket.
Med grundlæggelsen af det cubanske filminstitut ICAIC umiddelbart efter revolutionen i 1959 blev filmen fremhævet som kunstart - den blev set som et særligt fremtrædende medie til oplysning af befolkningen og udvikling af revolutionen. Modsat situationen i andre étparti-stater BLEV filmkunsten i Cuba reelt et frirum; regimet accepterede diskussioner af staten, af revolutionen og dens indvirken på individet.
Et begyndende nybrud viste sig sammen med opblødningen og perestrojkaen i Sovjetunionen. Men da Cuba samtidig blev hårdt ramt økonomisk af Østblokkens kollaps omkring 1990, blev det svært at finde midlerne til at producere film for. Et både kunstnerisk og kommercielt vendepunkt var, da 'Jordbær og chokolade' i 1994 blev Oscar-nomineret, vandt Sølvbjørnen i Berlin og blev en verdensomspændende publikumssucces.
Og selvom Cuba stadig ikke producerer særlig mange film, har man formået at bevare noget af den ånd, der stadig gør Cuba til en samlende kulturel kraft for en hel verdensdel.
Minder fra underudviklingen
Første film spiller tirsdag den 2. februar klokken 16.45 og fredag den 12. februar klokken 21.15.
Umiddelbart efter revolutionen stod mange cubanere i et dilemma: Skal vi blive eller rejse? Instruktørveteranen Tomas Gutierrez Alea blander i 'Minder fra underudviklingen' dokumentar og fiktion i sin fortælling om livet blandt de veluddannede byboere i Havanna, 1961. Man mærker angsten for krig og politisk forvirring, men også revolutionens stærke vingesus. Den britiske avis The Guardian gen-anmeldte filmen i 2008 og skrev, at filmen 'giver os mulighed for at se den cubanske virkelighed som den var, uden dogmatisme eller ønsketænkning. Effekten er slående. Dette er en film, man SKAL se.' Har også været vist under titlen 'Den første tid'.
Medvirkende: Sergio Corrieri, Daisy Granados, Eslinda Núñez, Omar Valdés.
Cuba, 1967, 97 minutter, svenske undertekster, tilladt over 15 år.
Man kan læse mere og bestille billet på hjemmesiden.
Filmhuset / Cinemateket
Gothersgade 55, København
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278