Soldaterne overmander lejren, og nu begynder de en massakre, hvor de fleste mænd bliver skudt og kvinderne voldtaget

Klokken seks om morgenen den 29. januar 1863 rykker cirka 200 soldater fra USA`s hær frem mod en gruppe shoshone-krigere, der har forskanset sig ved Bear River nær byen Franklin på grænsen mellem territorierne Utah og Idaho. Få timer efter er én af de værste massakrer på den indfødte befolkning i USA`s historie en realitet.
Siden starten af 1840`erne er shoshone-folket gradvist trængt tilbage af pelsjægere og nybyggere, der har gjort et stort indhug i både bestanden af byttedyr og tilgængelig landbrugsjord. Den største gruppe af nybyggere er mormoner under ledelse af Brigham Young, der har grundlagt deres hovedstad Salt Lake City på tidligere shoshone-territorium.
I slutningen af 1850`erne er shoshonerne så trængte, at de må tigge og stjæle for at brødføde deres familier. Det fører ofte til konflikter med nybyggerne. Da nybyggerne hænger en ung shoshone for hestetyveri, selvom vidner aflægger ed på den unge mand bare har fisket i floden, er det starten på åbne fjendtligheder.
Den henrettede er søn af den lokale høvding Bear Hunter, og i de følgende år er der gentagne sammenstød mellem Bear Hunters stamme og nybyggere. Det bliver værre, da der i 1862 bliver fundet guld i Montanas bjerge. Det starter en stor folkevandring igennem området nord for Salt Lake City, hvad der kun øger konflikten. De føderale myndigheder gør intet for at forbedre shoshonernes levevilkår. Borgerkrigen hærger i det østlige USA, og ingen interesserer sig for problemerne på grænsen mellem to territorier, som ikke har status af delstat.
I stedet bliver oberst Patric Edward Connor sendt til Utah med sine folk for at løse 'indianerspørgsmålet'. Connor vil helst løse det én gang for alle, og da en gruppe nybyggere på vej til Montana overfaldst af shoshonere, og retten i Salt Lake City efterfølgende udsteder arrestordrer på høvdingene Bear Hunter og Sagwitch, får Connor den perfekte chance.
Under kommando af major Edward McGarry marcherer 300 mand i januar 1863 nordpå for at nedkæmpe indianerne. Det første angreb er en katastrofe, og soldaterne må trække sig tilbage. McGarry omringer nu lejren og tvinger shoshonerne til at bruge deres ammunition op på flere små udfald, hvor soldaterne trækker sig tilbage uden at lide for store tab.
Om eftermiddagen løber shoshonerne tør for ammunition og må benytte buer og stridsøkser. Da soldaterne igen angriber, bliver lejren overmandet, og så begynder soldaterne en massakre, hvor de fleste mænd i lejren bliver skudt, kvinderne voldtaget og spædbørn dræbt med de bare næver. McGarry opgør dødstallet til 246. De nybyggere, der siden rydder op, tæller mindst dobbelt så mange døde og 21 soldater.