Den 27. januar underskriver parterne aftalen. Dermed slutter USA`s engagement i Vietnam officielt
Den 27. januar 1973 underskriver Nordvietnam, USA, repræsentanter for Sydvietnams militærstyre og befrielsesbevægelsen NLF den såkaldte Paris-fredsaftale, der formelt afslutter USA`s engagement i Vietnamkrigen.
De første initiativer til fredsforhandlingerne begynder i marts 1968, hvor USA`s præsident Lyndon Johnson kommer i voldsom modvind på grund af USA`s voldsomme bombekampagne mod Nordvietnam og USA`s stigende tab blandt de indsatte landtropper.
Som et 'tegn på USA`s gode vilje' stopper Johnson midlertidigt de intense bombninger og inviterer til forhandlinger i Paris. Nordvietnam siger ja til forhandlinger, og 10. maj mødes parterne for første gang. De egentlige forhandlinger lader dog vente, dels fordi USA nægter at efterkomme Nordvietnams krav om, at USA`s bombninger skal stoppe helt.
Desuden lægger regimet i Sydvietnam under præsident Nguyen van Thieu hindringer i vejen for forhandlingerne, lige fra at nægte at anerkende Sydvietnams befrielsesbevægelse NLF (Viet Cong) som forhandlingspartner, til at diskutere formen på det bord, forhandlingerne skal finde sted ved.
Først 31. oktober 1968 afholdes det første rigtige møde med USA og Nordvietnam som de førende forhandlingspartnere med NLF og Sydvietnam på sidelinjen. Forhandlingerne varer over fire år, hvor kamphandlingerne tager over fra forhandlingerne utallige gange. Det skyldes ikke mindst, at Richard Nixon i januar 1969 bliver præsident i USA og starter en voldsom eskalering af kampene i et forsøg på at knuse NLF og redde Thieus vaklende regime.
I august 1969 begynder en række hemmelige møder mellem Nixons udenrigspolitiske rådgiver Henry Kissinger og Le Duc Tho fra Nordvietnam. Kissinger kører et dobbeltspil, hvor han både lover Sydvietnam fuldstændig støtte og truer NLF med udslettelse og samtidig søger efter smuthuller til at få Nordvietnam til at acceptere fred uden tilbagetrækning af USA`s soldater.
Først i oktober 1972 kommer det endelige gennembrud. Både NLF og den nordvietnamesiske hær har med flere offensiver trængt Sydvietnam og USA`s militær i defensiven. 18. oktober færdiggør Kissinger og Le Duc Tho et forslag til aftale om våbenhvile og tilbagetrækning af USA`s styrker.
Thieu-regimet beskylder USA for forræderi og offentliggør straks den hemmelige aftale for verdenspressen. Efter sin anden valgsejr i november genoptager Nixon kampene med et af de kraftigste luftbombardementer under krigen.
I sidste ende kan USA ikke holde til presset. 27. januar underskriver parterne aftalen. Dermed slutter USA`s engagement i Vietnam officielt, selvom de sidste amerikanske tropper først forlader Vietnam ved Saigons fald over to år senere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278