Den 21. januar 1919 mødes det nyoprettede irske parlament Dáil Éireann. Samme dag angriber medlemmer fra den Irske Republikanske Hær (IRA) en britisk sprængstoftransport i Tipperary. Angrebet anses som starten på den irske uafhængighedskrig.

Siden det mislykkede oprør i påsken 1916 er den republikanske uafhængighedsbevægelse i Irland vokset i indflydelse og folkelig opbakning, samtidig med at den britiske kolonimagts undertrykkelse af irerne er vokset.
Ved parlamentsvalget 14. december1918 vinder det republikanske parti Sinn Féin over to tredjedele af Irlands sæder i det britiske parlaments underhus. Sinn Féins parlamentsmedlemmer vil dog ikke at være en del af det system, der undertrykker det folk, som har valgt dem.
I stedet opretter man et revolutionært parlament i Irland baseret på valgresultatet i de irske amter. Dermed fødes det første Dáil Éireann. Sinn Féins ledelse har ingen illusioner om, at briterne vil anerkende parlamentet og frivilligt lade Irland opnå suverænitet. IRA forbereder sig på åben krig med briterne.
Den 21. januar angriber ni medlemmer af IRA anført af Seán Tracy og Dan Breen en konvoj, der transporterer sprængstof til et lokalt stenbrud, nær ved landsbyen Soloheadbeg. Ved angrebet bliver to politifolk dræbt og sprængstoffet stjålet.
De ni handler på eget initiativ uden at advare IRA`s ledelse, og i de følgende måneder følger mange lignende aktioner, planlagt lokalt uden central styring. De britiske myndigheders modsvar er en voldsom optrapning af undertrykkelsen med titusindvis af ransagninger, anholdelser og hævnmord.
Dáil Éireann på sin anden side nægter officielt at anerkende, at der er en tilstand af krig. Faktisk er det først i marts 1921, få måneder før krigens afslutning, at parlamentet første gang erkender, at 'der eksisterer en tilstand af krig med England'.
En del irske revolutionære bruger dog også ikke-voldelige midler som civil ulydighed og en meget effektiv kampagne, der isolerer de irere, der arbejder i det britiske politikorps. Det lykkes at få flere hundrede til at forlade korpset i utide.
I alt kommer konflikten til at koste over 2000 mennesker livet, mange af dem uskyldige civile, der bliver ofre for britiske hævnaktioner. Krigen varer officielt frem til den 11. juli 1921, hvor der indgås våbenhvile og indledes forhandlinger som leder til oprettelsen af den Irske Fristat i 26 af Irlands 32 amter, mens det britiske styre fortsætter i Nordirland.
Irlands trængsler er dog ikke slut af den grund. Fredsslutningen munder ud i en borgerkrig, der hærger fristaten frem til 1923.