Den regeringkontrollerede paramilitære gruppe Mascara Roja - Den Røde Maske - myrder 45 indianske bønder i byen Acteal i Chiapas

Den regeringkontrollerede paramilitære gruppe Mascara Roja - Den Røde Maske myrder løs, voldtager og brænder huse ned i fem timer den 22. december i 1997.
Blandt de dræbte er 15 børn, mens 25 andre såres, mange af disse mindreårige. Gravide kvinders maver bliver skåret op med macheter og fostrene holdt i vejret som trofæer. Flygtende børn bliver mejet ned bagfra med kugler fra AK-47-automatrifler og M-16-maskinpistoler.
Ofrene er indianske flygtninge, tilhørende den ikke-voldelige bondeorganisation 'Bierne', samt civile zapatist-sympatisører på flugt fra mordtrusler, voldtægt, afbrænding af afgrøder og huse, nedslagtning af husdyr, vilkårlige fængslinger og tortur.
Advarslerne om, at en massakre er under opsejling bliver på et tidligt tidspunkt anmeldt til myndighederne af uafhængige menneskerettighedscentre, men de nægter at tage sig af sagen.
CONAI -- den daværende nationale mæglingsorganisation under fredsforhandlingerne mellem den zapatistiske oprørsbevægelse EZLN og regeringen - anmelder massakren kort tid efter de første skud er løsnet mod flygtningene.
Men myndighederne benægter oplysningerne - ligesom de politistyrker, der befinder sig blot 200 meter fra gerningsstedet nægter at gribe ind under voldshandlingerne.
Den groteske massakre er ikke et enkeltstående tilfælde. Den er et led i regeringens lavintensive krigsstrategi, der med Plan Chiapas bliver lækket til pressen i forbindelse med afsløringerne om massakren.
En af Plan Chiapas konkrete tiltag er at bevæbne lokale regeringstro bønder og træne dem til aktioner mod oppositionelle landsbyer og zapatisternes civile støttesamfund. Samtidig med denne skjulte, såkaldt beskidte krig, øges det militære pres fra den føderale regerings hær mod oppositionslandsbyerne.
I kølvandet på massakren rykker hæren og politistyrker i ind i flere små selvstyrende indianske landsbyer rundt om i Chiapas. Medlemmer af de lokale indianske råd bliver anholdt, og militæret hærger landsbyerne.
Overgrebene på civilbefolkningen i Chiapas kritiseres på det kraftigste af et utal af uafhængige menneskerettighedscentre både i Mexico og verden over. Pierre Sané, generalsekretær for Amnesty International udtaler, at menneskerettighedssituationen i Mexico nu ikke længere blot er kritisk, men katastrofal.