På sit dødsleje beordrer Latinamerikas store befrielseshelt, Simon Bolívar, sin sekretær til at brænde sine arkiver. Men sekretæren fulgte ikke ordren

Simon Bolívar, Latinamerikas store befrielseshelt, dør udmattet af sygdom den 17. december 1830 i en alder af kun 47 år.
På sit dødsleje giver Bol’var ordrer til, at hele hans arkiv skal brændes. Heldigvis følger hans sekretær, general Daniel Florencio O`Leary, ikke ordren. Derfor kan eftertiden fortsat studere Simon Bolívars tanker den dag i dag. Tanker som har inspireret til ALBA-samarbejdet: Det Bolivarianske Alternativ for Latinamerika og Caribien, som omfatter ni lande.
Simon Bolívar bliver født den 24. juli 1783 i Caracas i en familie med baskiske aner. Bol’var og hans tre søskende mister deres far tidligt i 1786, og seks år senere mister de også deres mor. I en alder af 12 år kommer Simon til Caracas, hvor han blandt andet blive undervist i latin, religion, historie og matematik.
Da han er 14 år gammel, går han ind i militæret, hvor han kombinerer den fysiske træning med teoretiske studier i matematik, fysik, topografi. I 1799 rejser han til Spanien, den store kolonimagt i Latinamerika. I Madrid fortsætter Bol’var studierne og rejser rundt i det centrale Europa.
I 1807 vender Simon Bolívar tilbage til Latinamerika, hvor ideen om uafhængighed fra den spanske kolonimagt spøger mere og mere i ham selv og i kredsen omkring ham. I 1810 og frem stiller Simn Bol’var sig i spidsen for befrielsen af den nordlige del af Latinamerika (Nueva Granada) fra Spanien. Det er de lande, der i dag omfatter Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru, Panama og Bolivia.
De tager magten i 1810 og opretter en junta med Francisco Miranda som leder. Bolívar store drøm er at samle alle de tidligere spanske kolonibesiddelser på det amerikanske kontinent og oprette Latinamerikas forenede Stater.
Men drømmen støttes ikke af Storbritannien, der har helt andre interesser. Briterne vil udfylde det handelsmæssige tomrum efter Spaniens farvel. Bolívar sendes til England i 1810 på en såkaldt diplomatisk mission og vender tilbage året efter, hvor Venezuela erklæres for selvstændig den 5. juli 1811.
Den nye nation holder ikke så længe. Spanske tropper går til angreb, og i juli 1812 overgiver Francisco Miranda sig til de spanske styrker. Bolívar flygter til Cartagene de Indias, hvor han skriver sit Manifesto de Cartagena, der er en analyse af den 1. republiks nederlag.
Simon Bolívar fortsætter kampen mod den gamle kolonimagt, men først i 1821 får hans styrker givet de spanske tropper det afgørende nederlag i Carabobo i Venezuela. Den spanske kolonimagt er på daværende tidspunkt i opløsning i Latinamerika og er ude af stand til at genoptage kampen om magten.