Ved folkeafstemningen den 8. december vælger mere end to tredjedele af de græske vælgere at afskaffe monarkiet én gang for alle og udråbe republikken

Den 8. december 1974 stemmer de græske vælgere om landets fremtidige styreform efter afskaffelsen af militærdiktaturet. Befolkningen siger med overvældende flertal at udråbe Grækenland som republik og forkaste monarkiet, der har eksisteret siden landets selvstændighed i 1832.
Dødsstødet for monarkiet er kommet adskillige år før, da kong Konstantin II i december 1967 iværksætter et fejlslagent kupforsøg imod militærjuntaen, der siden april har holdt Grækenland i et jerngreb. I starten har kongen arbejdet sammen med kupmagerne, men er blevet utilfreds med den underordnede rolle, han har fået tildelt i styringen af landet.
Konstantin begynder derfor at forberede sit eget kup imod juntaen. I stedet for at satse på den folkelige modstand imod diktaturet allierer han sig med en snæver elite af generaler og håber på politisk støtte fra USA.
Da modstanden imod diktaturet er stærkest på venstrefløjen, hjælper det heller ikke, at kongen i sin proklamation på dagen for kuppet langer ud efter kommunisterne, der siden kuppet i april har været forfulgt og udgør én af de stærkeste grupper af modstandere mod diktaturet.
Modkuppet mislykkes næsten før, det er begyndt og Konstantin går i eksil i Rom. Monarkiet eksisterer formeldt stadig i Grækenland frem til 1973, hvor militærjuntaen erklærer Grækenland for republik. Afskaffelsen af monarkiet er en del af en taktisk manøvre fra regimets side på at legitimere sin eksistens overfor omverdenen ved at foregive at ville lave demokratiske reformer.
Planen giver dog bagslag, da gaderne i de store byer fyldes med demonstranter, der kræver afskaffelse af diktaturet. Juntaen, nu under en ny ledelse, svarer igen med endnu voldsommere undertrykkelse.
I juli 1974 forsøger juntaen at afsætte Cyperns præsident Makarios III ved et kup, det fører til at Tyrkiet besætter halvdelen af øen. Det underminerer den autoritet og støtte fra militæret, som juntaen har bygget sin magt på. Derfor hentes den konservative politiker Konstantinos Karamanlis, der lever i eksil i Paris, hjem.
Han kommer til Grækenland den 23. juli. Én af Karamanlis` første handlinger er at ophæve forbudet imod kommunistpartiet KKE. I løbet af efteråret står det klart, at det er nødvendigt med en folkeafstemning om, hvilken styreform, den nye stat skal have, da alle juntaens forfatningsmæssige ændringer er erklæret ugyldige.
Ved folkeafstemningen den 8. december vælger mere end to tredjedele af de græske vælgere at afskaffe monarkiet én gang for alle og udråbe republikken.