Alfred Nobel dør af et hjerteslag 10. december 1896, og i 1901 bliver Nobelpriserne uddelt for første gang

Den 25. november 1867 tager den svenske kemiker og våbenfabrikant Alfred Bernard Nobel patent på en ny opfindelse: Dynamit. Dermed er han tæt på at indskrive sig som den værste dødens købmand i sin tid.
Nobel er født i Stockholm 1833 og kommer fra en stolt familietradition for at lave opfindelser og gå bankerot med familiefirmaer. Hans far Immanuel Nobel opfinder krydsfiner, men da han ikke kan få forretningen til at løbe rundt, slår han sig på at konstruere miner til søværnet i Sankt Petersborg.
Hans søn Alfred uddanner sig som kemiker med speciale i sprængstoffer. I studietiden er Nobel optaget af sprængstoffet nitroglycerin, som bliver opdaget i 1847 af hans medstuderende Ascanio Sobrero. Nitroglycerin har en enorm sprængkraft, men er en følsom flydende substans, som kan eksplodere ved mindste påvirkning. Nobel bruger de næste 20 år på at gøre nitroglycerin sikkert at bruge.
Da faren har kørt virksomheden i Sankt Petersborg i sænk, vender Nobel tilbage til Sverige, hvor han med broderen Emil begynder arbejdet med at udvikle et sikkert sprængstof, der kan erstatte det 600 år gamle sortkrudt.
1864 dør Emil i en eksplosionsulykke, men Alfred fortsætter arbejdet, og i 1867 finder han løsningen. Ved at lade nitroglycerin opsuge i kiselgur bliver sprængstoffet rimelig sikkert at håndtere og kan kun antændes med lunte, den klassiske dynamitstang er født.
Samme år starter Nobel produktion af sit nye sprængstof. Mod slutningen af århundredet er Nobel én af Sveriges rigeste mænd og har opkøbt stålværket Bofors og gjort det til én af verdens største våbenfabrikker.
I 1888 sker der noget, der får ham til at tænke på sit eftermæle. En fransk avis trykker ved en fejl en nekrolog over Nobel, hvori han kaldes 'dødens købmand' og beskyldes for at gøre verden mere usikker med sin våbenproduktion. Efter sigende reagerer Nobel voldsomt på nekrologen og beslutter, at eftertiden skal huske ham for andet end våben.
I 1895 laver Nobel et testamente, som fastslår, at hans formue på 31 millioner kroner (svarer til over én milliard i dag) skal lægges i en fond, der hvert år uddeler priser til personer, der i det forløbne år har gjort store fremskridt indenfor, kemi, fysik, medicin, litteratur og 'store fortjenester til gavn for international samhørighed'. Den sidste pris er den, der i dag kendes som 'Nobels Fredspris', og den sikrer, at navnet Nobel ikke i dag forbindes med død og ødelæggelse. Alfred Nobel dør af et hjerteslag 10. december 1896, og i 1901 bliver Nobelpriserne uddelt for første gang.