28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SLAGELSE - EU og sundheden

SLAGELSE - EU og sundheden

Lørdag, 07. november, 2009, 00:00:00

Debatmøde på tirsdag om EU`s initiativer og planer på sundhedsområdet.

Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland arrangerer et debatmøde nu på tirsdag fra klokken 19 til 20.30 i mødelokalerne på Slagelse Bibliotek. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.
Socialrådgiver Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsens forretningsudvalg indleder debatten.
Formelt set har politikerne i regionerne ansvaret for behandlingen på de danske sygehuse. Men EU blander sig mere og mere i deres arbejde, selv om sygehuspolitik er et nationalt anliggende. For tiden er et nyt direktiv om 'grænseoverskridende sundhedsydelser' på vej. Hvis EU-kommissionens forslag vedtages som planlagt i foråret 2010, vil det på papiret give alle syge patienter ret til behandling i hele EU på hjemlandets regning.
Det lyder måske godt. Men det er kun et tilbud til de personer, der har overskud til at søge information og til økonomisk at lægge ud for behandlingen. Desuden vil ordningen undergrave det nationale sundhedsvæsen, fordi flere og flere skattekroner, som ville have gavnet de danske sygehuse, ryger til udlandet.

Slagelse Bibliotek
tirsdag 10. november kl. 19

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. nov. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder