I Nicaragua har militæret opsnappet et smuglerfly, der har forsynet de højreorienterede paramilitære styrker med våben

Den 6. november 1986 rammer en overraskende nyhed de amerikanske avisforsider: Den libanesiske presse har afsløret, at USA`s regering i hemmelighed har solgt våben til sin erklærede ærkefjende Iran.
Salget af våben er foregået siden februar og har blandt andet involveret mere end 1000 anti-tank missiler til brug i krigen mod Irak. Våbensalget er ikke bare foregået udenom USA`s kongres og de officielle administrative kanaler, det bryder også landets lovgivning, der siden 1984 har forbudt den form for transaktioner med Iran.
Til at begynde med nægter præsident Ronald Reagan ethvert kendskab til affæren, men stillet overfor uigendrivelige beviser må han den 13. november krybe til korset og bekræfte, at pressens afsløringer er sande.
I mellemtiden har Iran bekræftet, at våbenhandelen har fundet sted. Libanesiske kilder har endvidere afsløret, at baggrunden for salget skal være at få løsladt amerikanske gidsler, der har været tilbageholdt i Libanon af organisationen Islamisk Jihad.
Samtidig er der også blevet kastet lys over, hvad USA har brugt den enorme profit fra våbensalget til. I Nicaragua har militæret opsnappet et smuglerfly, der har forsynet de højreorienterede paramilitære styrker med våben.
Én af smuglerne bekræfter, at den amerikanske regering har brugt overskuddet fra våbensalget til at købe våben til 'Contra`erne' i Nicaragua, der bekæmper den sandinistiske regering med terror og drab på civile.
'Contra`erne' plejer normalt at finansiere deres krig ved salg af narko til det amerikanske marked, hvad der også gør enhver amerikansk støtte til dem ulovlig.
Skandalen er nu blevet så stor en belastning for den amerikanske regering, at præsident Reagan føler sig nødsaget til at nedsætte den såkaldte Tower-kommission til at afdække begivenhederne, og så vidt muligt forsøge at skjule alt, der kan belaste regeringen.
Ikke overraskende lægger kommissionen hovedansvaret på en række mindre væsentlige medlemmer af præsidentens Nationale Sikkerhedsråd, mens Reagan selv og hans vicepræsident George W. Bush (den ældre) tildeles en meget lille rolle.
Skandalen bliver en alvorlig belastning for regeringen internationalt, og på hjemmefronten falder den folkelige opbakning til Reagan med rekordfart. Det forhindrer dog ikke, at den belastede vicepræsident Bush bliver valgt til USA`s præsident kun to år efter.