Da den kommunistiske jurist Carl Madsen skal føre den første store sag mod værnemageri efter Anden Verdenskrig, bliver han fyret på gråt papir, og de store fisk går fri

Den 4. november 1946 bliver den danske jurist og medlem af DKP Carl Marius Madsen frisat fra sin stilling som landsadvokat med øjeblikkelig virkning.
Den officielle begrundelse er en tvivlsom anklage for promillekørsel. Den egentlige baggrund skal findes i den største sag om værnemageri under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 45.
Som så mange andre danske kommunister bliver Carl Madsen arresteret af dansk politi efter Tysklands overfald på Sovjetunionen den 22. juni 1941. Han er én af de heldige, som det lykkedes at flygte fra interneringen i Horserød den 29. august 1943, og fra da af arbejder han engageret på at forberede retsopgøret efter krigen.
Som medlem af det retslige udvalg under Frihedsrådet er Carl Madsen under krigen beskæftiget med at udarbejde kartoteker over stikkere og værnemagere til brug for retsopgøret. I juni 1945, da de første retssager indledes, bliver han udnævnt til ekstraordinær statsadvokat med særligt ansvar for forbrydelser begået under besættelsen.
Det første halve år bruger Carl Madsen på at rydde op i det virvar af sager, der tårner sig op. De mindre sager bliver hurtigt overstået, men i foråret 1946 tages der fat på den største sag om værnemageri i Danmark: sagen mod entreprenørfirmaet Wright, Thomsen og Kier, der lige fra den 9. april havde tjent enorme summer på at arbejde for nazisterne.
Allerede fra starten løber Carl Madsen dog ind i modstand, da rigsadvokat Pihl kræver, at der ansættes en bestemt revisor til at gennemgå sagsakterne. Rigsadvokaten får sin vilje, men det viser sig snart, at revisoren blot fungerer som et dække, og at det i virkeligheden er Wright, Thomsen og Kiers egen revisor, som gennemgår papirerne.
Carl Madsen mere end antyder ved flere lejligheder, at rigsadvokaten er blevet bestukket, og den 4. november bliver han så frisat fra sin stilling som landsadvokat og mister dermed sin mulighed for at få indflydelse på retsopgøret.
Sagen mod Wright, Thomsen og Kier bliver derefter henlagt, uden at der rejses tiltale. Kun i DKP`s avis Land og Folk kører sagen videre, indtil en dom mod redaktør Børge Houmann i oktober 1948 lukker sagen definitivt.
Sagen mod Wright, Thomsen og Kier er blot det største eksempel i et billede af retsopgøret efter besættelsen, der viser, at de små fisk har betalt gildet, mens de store går fri.
Carl Madsen selv mister endegyldigt sin stilling som landsadvokat i 1948 og vender derefter tilbage til sin praksis som landsretssagfører, som han bestrider til sin død i 1978.