Mens DKP står uhørt stærkt ovenpå krigens afslutning, så står Socialdemokratiet til gengæld meget svagt

Den 30. oktober 1945 er der valg til det danske Folketing for første gang siden afslutningen af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Forud er gået nogle turbulente måneder ovenpå befrielsen, hvor hovedspørgsmålet har været, hvilket samfund man ønsker for fremtidens Danmark.
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) har spillet hovedrollen i modstandskampen mod den nazistiske besættelsesmagt ikke mindst gennem den faglige organisering af folkestrejkerne trods socialdemokraternes modstand. Opbakningen til partiet er så stor som aldrig før. Umiddelbart efter befrielsen den 5. maj overtager en såkaldt befrielsesregering den politiske magt i Danmark.
Denne midlertidige regering er nedsat af Frihedsrådet, der har stået for den samlede organisering af modstandskampen under krigen. I befrielsesregeringen har DKP fået tildelt tre ministerposter og desuden tre pladser i Folketinget, da partiet på grund af illegaliteten var forhindret i at stille op til valget i 1943.
Mens DKP står uhørt stærkt ovenpå krigens afslutning, så står Socialdemokratiet til gengæld meget svagt. Partiets top har helt op til august 1943 været drivkraften i samarbejdet med nazisterne og har af al magt forsøgt at modarbejde modstandskampen.
Mange menige socialdemokrater har været en del af modstandskampen, men de har følt sig svigtet af partiet og er i stort tal søgt over til kommunisterne. I denne situation prøver DKP at række hånden ud til socialdemokraterne, og i sommeren 1945 indledes der forhandlinger om fælles front eller endda sammenlægning af de to partier.
Som et minimum satser man på, at få skabt den folkefronts regering, det aldrig lykkedes at få stablet på benene i 1930`erne. Det står dog hurtigt klart, at socialdemokraterne kun forhandler på skrømt. Valget den 30. oktober giver Socialdemokratiet et tordnende nederlag, mens DKP stormer frem med 18 mandater i Folketinget, det bedste resultat nogensinde.
I denne situation vælger socialdemokraterne at overlade statsministerposten til venstremanden Knud Christensen snarere end at bygge en regering på kommunisternes stemmer.
Den kolde krig er under opsejling, og kommunistforskrækkelsen sørger for en borgerlig regering, der effektivt kan forhindre, at Danmark udvikler sig i socialistisk retning efter krigen.