01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Valgmøde om velfærd

KØBENHAVN - Valgmøde om velfærd

Lørdag, 24. oktober, 2009, 00:00:00

Valgmøde 3. november på Amager

Velfærden er sat på dagsordenen, når der afholdes valgmøde tirsdag den 3. november klokken 19.30 på Peder Lykke Skolen.
- Det er efter vores mening det mest centrale emne i kommunalvalgskampen. Der er problemer med mangel på vuggestuepladser og snart også børnehavepladser. Skolerne er nedslidte og mangler ressourcer, og de ansatte i ældreplejen løber alt for stærkt, siger Ulla Rosenvold, som er med til at arrangere valgmødet.
På mødet bliver der mulighed for at møde fire kandidater til kommunalvalget: Lars Weiss fra Socialdemokraterne, SF`eren Jens Mandrup Rasmussen, Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten og Betty Frydensbjerg Carlsson, som repræsenterer Kommunisterne.
- De vil komme med hver deres bud på, hvordan velfærden sikres i København, og der bliver masser af mulighed for at stille spørgsmål til dem, siger Ulla Rosenvold.
Alle interesserede er velkomne til mødet, som arrangeres af de lokale afdelinger af Enhedslisten, Kommunistisk Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Danmarks Kommunistiske Parti.

Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, Amager
tirsdag 3. november kl. 19.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. okt. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder