Frankrigs kong Philip beordrer ledende tempelriddere anholdt for kætteri. Samtidig sikrer han sig tempelriddernes skatte og besiddelser i Frankrig

Fredag den 13. oktober 1307 anholder Frankrigs kong Philip IV den mægtige Tempelridderordens stormester Jacques de Molay og flere af ordenens magtfulde repræsentanter for kætteri. Det bliver enden for middelalderens mest magtfulde kristne ridderorden.
Tempelriddernes orden er opkaldt efter det antikke Salomons Tempel i Jerusalem og er opstået efter det første korstogs erobring af Jerusalem i 1099. Tempelridderne skal beskytte det hellige land mod muslimsk tilbageerobring og sørge for kristne pilgrimmes sikkerhed.
Tempelridderne er veluddannede soldater og munke, der har svoret at leve i fattigdom. I de næste 200 år opbygger de hellige krigere et ry som nogle af Mellemøstens mest fanatiske og frygtede krigere.Tempelridderne kan ikke i længden hindre, at muslimerne tvinger de kristne besættelsesstyrker i defensiven. I 1307 er det meste af det hellige land igen på muslimske hænder.
Den enkelte ridder må ikke eje jordisk gods, men selve organisationen bliver styrtende rig på plyndringer og gaver fra fromme kristne, og tempelridderne er rigere end de mægtigste fyrster. Ordenen tjener stortpå at låne penge til de altid økonomisk trængte konger i Europa.
I 1305 indsættes en ny pave, Clement V. Han er helt i lommen på kong Philip IV, der står i bundløs gæld til tempelridderne. På Philips initiativ foreslår paven, at Tempelridderordenen lægges sammen med den hellige krigerorden, Johanitterne.
Tempelriddernes stormester Jacques de Molay er ikke glad for idéen, men går med til at forhandle om sagen. De Molay kommer til Frankrig tidligt på året 1307, mens johanitternes stormester praktisk nok bliver forsinket i flere måneder. I mellemtiden begynder pave Clement at anklage tempelridderne for at være ukristelige og hengive sig til afgudsdyrkelse og satans ritualer.
Anklagerne er baseret på løse rygter, men de får ekstra kraft på grund af hemmelighedskræmmeriet, der omgiver tempelridderne. 13. oktober griber kong Philip chancen og beordrer alle ledende tempelriddere anholdt for kætteri. Samtidig sikrer han sig tempelriddernes skatte og besiddelser i Frankrig.
Angrebet kommer bag på de Molay og ordensbrødrene. De tilfangetagne underkastes streng tortur, og de fleste bekender hurtigt anklagerne.
Efter lang tids pres får Philip overtalt paven til at nedlægge ordenen i 1312. De Molay og ledende tempelriddere bliver brændt på bålet i 1314, men de fleste tempelriddere slipper med livet i behold, og hovedparten pensioneres eller optages andre ordner. Nogle steder skifter ordenen bare navn og fortsætter, som om intet var hændt.