Har snegle telepatiske evner? Ja, mener Jacques Toussaint Benoit, som står bag ét af de mest utrolige forsøg på at skabe en maskine

Af og til fortæller vi i Dagens Historie om store videnskabelige gennembrud, revolutionerende opfindelser og opdagelser. Derimod fortæller vi sjældent om de tusindvis af misforståelser, fejlslagne projekter og forkert hypoteser, der ligger bag alle videnskabelige gennembrud.
Derfor handler Dagens Historie om Jacques Toussaint Benoit, som står bag ét af de mest utrolige forsøg på at skabe en maskine, så mennesker kan kommunikere på lange afstande: det Pasilaniske Sympati Kompas.
I starten af 1800-tallet interesserer mange biologer sig for dyrs evne til at kommunikere med hinanden uden brug af sprog. Især forundres mange over, at snegle øjensynligt kan genkende hinanden blandt hundredvis af artsfæller, og at de tilsyneladende kan finde hinanden over store afstande.

Snegle
Sneglene interesserer også franskmanden Benoit. Han er ikke biolog eller ekspert i noget som helst, men er meget optaget af telepati. I slutningen af 1840`erne udtænker Benoit den hypotese, at snegle har telepatiske evner.
Når to snegle har rørt hinanden, vil de altid være bundet af en psykisk forbindelse, så den ene snegl, uanset afstanden, altid ved, hvor den anden er, og hvad den føler.
Beniot overbeviser i 1850 en monsier Triat, der leder et gymnasium i Paris, om at støtte hans forskning økonomisk. Benoit bruger det næste år på at indsamle og avle vinbjergsnegle til sin opfindelse: Et apparat, der udnytter sneglenes påståede telepatiske evner til at sende beskeder mellem mennesker.
Benoits apparat fungerer på den måde, at sneglene opdrættes parvis, så at alle sneglene kun har været i kontakt med én anden snegl. Hvert par mærkes med et bestemt bogstav eller tal. En samling af snegle med hvert sit bogstav eller tal bliver så limet fast i bunden af en kasse fyldt med kobbersulfat. Deres partnere bliver limet fast i en anden kasse magen til.
Ideen er, at når en person trykker en snegl med et bestemt bogstav på skjoldet, og dermed presser det arme dyr ned i det giftige kobersulfat, vil sneglens smerte udløse en reaktion hos sneglen i den anden kasse med det samme bogstav takket være det telepatiske bånd mellem de to.
Modtageren, der er har den anden kasse kan så aflæse den besked, afsenderen 'taster' på sine snegle ved reaktionerne hos sine snegle. Dermed er det muligt at sende beskeder uden besværlige ledninger og indviklede koder, som med den elektriske telegraf.

Demonstration
Efter et års arbejde bliver Triat utålmodig og beder Benoit at demonstrere sin opfindelse. Den 2. oktober 1851 skal Triat og journalisten Jules Allix bevidne en officiel demonstration af Benoits sympati-kompas. Allix bliver begejstret over opfindelsen og mener bestemt apparatet virker.
Triat mener, at Benoit render for meget frem og tilbage mellem de to kasser, til at det er overbevisende, at det virkelig er sneglene, der overfører beskeden. Allix trykker nyheden om den fantastiske opfindelse den 27. oktober, men Triat kræver en ny demonstration uden at Benoit er til stede. Men Benoit flygter og efterlader Triat med en lang næse og Allix med et plettet.