I efteråret 1983 er forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere, end det har været i mange år
Den 26. september 1983 finder et drama sted i Moskva, der skal bringe verden på randen af en altødelæggende atomkrig. Til alt held træffer enkelt mand denne dag en række beslutninger, der effektivt hindrer en katastrofe.
I efteråret 1983 er forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere, end det har været i mange år. Kun tre uger før den 26. september er et koreansk passagerfly med mange amerikanske statsborgere om bord blevet skudt ned efter ulovligt at være trængt ind i sovjetisk luftrum.
USA svarer igen ved at indlede forberedelser til krig med øvelsen 'Able Archer 83' om et altødelæggende angreb på Sovjet. I Sovjetunionen er militæret tilsvarende i højeste alarmberedskab.
Natten mellem den 25. og den 26. september er løjtnant Stanislav Petrov på vagt i militærbunkeren Sherpukhov-15, hvor han er tilser satellitovervågningen af USA`s missilbaser.
Kort efter midnat indløber en meddelelse om, at en satellit har registreret et enkelt amerikansk missil med kurs mod Sovjetunionen. I tilfælde af et amerikansk angreb er Petrovs ordre ganske klare: Han skal give sine overordnede besked, så de omgående kan sætte et modangreb i gang. Resultatet vil blive mange hundrede millioner menneskers død.
I denne pressede situation vælger Petrov heldigvis at stole på sin sunde fornuft, for ham giver det simpelthen ikke mening, at USA skulle indlede et angreb med kun ét enkelt missil. Han afskriver derfor rapporten som en computerfejl.
Kort tid efter registrerer satellitten imidlertid yderligere fem missiler på samme kurs. Hvis Petrov også ignorerer dem, vil det kun give det sovjetiske militær tre minutters advarsel før bomberne detonerer.
Petrov vælger stadig at ignorere advarslen og sender kun meddelelse om en computerfejl til sine overordnede. Dermed afværger han muligvis en verdensomspændende katastrofe, det viser sig nemlig, at satellittens registreringer skyldes en særligt uheldig refleksion af solen på en gruppe skyer.
Da sagen kommer for en dag bliver Petrov stillet for en militær undersøgelseskommission og modtager en alvorlig reprimande for ikke at informere sine overordnede.
Sagen ødelægger hans militære karriere, og det får alvorlige konsekvenser, da han i 1990`erne bliver pensionist og opdager, hvad socialismens sammenbrud har betydet for folk uden ordentlig pension i Rusland.
I dag lever Stanislav Petrov i fattigdom i byen Fryazino, om end han fra tid til anden modtager gaver som tak fra mennesker fra hele verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278