Verdens første luftskib stiger til vejrs i dag for 157 år siden. På sin jomfrutur flyver det 27 kilometer uden problemer

24. september 1852 er en vigtig mærkedag i luftfartens historie, da den franske ingeniør og opfinder Henri Giffard stiger til vejrs i verdens første styrbare luftskib. Dermed har mennesket overvundet jordens tyngdekraft og kan nu bevæge sig frit i luften.
Som 16-årig i 1841 begynder Babtiste Henri Jacques Giffard at arbejde ved de franske jernbaner, hvor han fascineres af dampmaskinens uanede muligheder. Giffard er dog mere interesseret i luftfart. Siden brødrene Montgolfiers første flyvning med en varmluftballon i 1783 har mennesker kunnet hæve sig fra jordens overflade og svæve frit i luften. Og balloner er et almindeligt syn og en populær sport.
Ballonflyvning har dog ét problem: De kan kun drives frem af vind. Selv om dygtige ballonskippere har lært at stige op og ned for at fange de rigtige vindretninger, så er det stadig en meget upålidelig transportform uden den store praktiske anvendelse.
I dampmaskinen ser Henri Giffard en mulighed for at skabe et praktisk flyvende transportmiddel. Fra 1847 begynder han arbejdet med en dampdrevet helikopter, men må snart indse, at dampmaskiner er for svage og for tunge til at få en maskiner, tungere end luft til at svæve.
I stedet designer Giffard en ballon, der kan drives af en dampmaskine. Han konstruerer en 47 meter lang, cigarformet ballon fyldt med brint, der giver en bedre og mere sikker opdrift end varm luft.
I ballonens gondol anbringer han en 180 kilo dampmaskine, der driver en propel af træ. I ballonens bagende anbringer han et ror, der tillader ballonskipperen at dreje ballon i den retning, han ønsker. Dampmaskinens skorsten peger nedad for at mindske risikoen for, at gnister skal antænde den brandfarlige brint i ballonen og forvandle fartøjet til en ildkugle.
Henri Giffard præsenterer sin opfindelse 24. september 1852, hvor han stiger til vejrs i Paris og flyver en tur på 27 kilometer til Trappes med en gennemsnitsfart af fem kilometer i timen. Turen tilbage må dog udskydes på grund af modvind, der er for stærk for den svage dampmotor.
Giffard foretager en række sving og flyve i cirkler, og dermed beviser han, at princippet bag hans motordrevne luftskib virker i praksis.
Med Giffards luftfærd har mennesket for alvor besejret luftens element og kan nu bevæge sig frit omkring uden jordforbindelse. Giffard fortsætter som opfinder og får en række patenter på vigtige komponenter til dampmaskiner. Som én af de første opfindere arbejder han grundigt med teori og laver metodiske beregninger, før han kaster sig ud i sine eksperimenter.
Med alderen begynder hans syn at svigte og i desperation over ikke at kunne arbejde med sine opfindelser begår han selvmord den 14. april 1882.