Da oprøret er knust, begynder romerske soldater at plyndre og ødelægge Jerusalem. Det er så voldsomt, at metaforen ¤¤Jerusalems ødelæggelse¤¤ fortsat lever

Den 8. september år 70 efter vor tidsregning indstiller de sidste rebeller kampen imod den romerske overmagt i Jerusalem. Den efterfølgende plyndring af byen bliver et traume, der skal forfølge jøder i de kommende næsten 2000 år og sætte dybe spor i den jødiske tro.
Gennem årtier har det romerske kejserriges overherredømme i Palæstina været en torn i øjet på de mest fanatiske blandt de jødiske sekter, deriblandt nogle af de tidligste kristne.
De mest radikale kalder sig 'zeloter' og er fuldt overbeviste om, at de kan fremkalde Guds herredømme på Jorden gennem væbnet kamp imod den romerske militærmagt. Ideen er, at kampen skal opildne Gud til at sende 'den salvede konge', Messias, til at frelse jøderne og herske over folkeslagene.
Under den romerske kejser Nero er undertrykkelsen af jøderne skærpet betragteligt, og zeloterne samler stadig større støtte omkring sig. Oprøret er brudt ud for alvor i provinsen Judæa i år 66, da zeloterne blandt andet erobrer Jerusalem og smider de romerske myndigheder ud.
Nero beordrer general Titus Flavius Vespasianus (senere kendt som kejser Vespasian) til at knuse oprøret. Vespasian sender sin søn af samme navn (senere kendt som kejser Titus) til Palæstina, hvor han systematisk knuser zeloterne og deres støtter.
Titus starter i det nordlige Judæa og arbejder sig sydpå imod Jerusalem. I marts år 70 begynder han belejringen af byen, men zeloterne yder så voldsom modstand, at byen først er helt indtaget i starten af september.
Da den sidste modstand er knust den 8. september begynder de romerske soldater at plyndre og ødelægge Jerusalem. Det bliver så voldsomt, at 'Jerusalems ødelæggelse' stadig er en populær metafor på mange sprog.
Kong Salomons 1000 år gamle tempel bliver ødelagt og aldrig genopbygget. I dag står 'grædemuren' tilbage som den eneste rest af den gamle helligdom. Ovenpå sejren bliver Titus tilbudt en sejrskrans, men afslår den med henvisning til, at 'der ikke er megen ære ved at besejre et folk, der er forladt af deres egen gud'.
Da den sidste zelotiske fæstning, Masada, falder i 73, kan Titus drage hjem i triumf, mens jøderne står tilbage med et svidende nederlag, som er en del af baggrunden for, at mange jøder flygter til andre dele af verden.
Traumet over nederlaget i 70 kommer desværre også til at spille en rolle for moderne tids zionister, der hævder at have en guddommelig og historisk ret til at herske over Palæstina.