I tre dage regner 14.000 granater og hundredvis af raketter ned over byen. 2000 mennesker bliver dræbt, og 30 procent af Københavns huse brænder ned

For kongeriget Danmark er datoen den 2. september 1807 en sort dag. Denne dag markerer ét af lavpunkterne for dansk udenrigspolitik og for drømmen om Danmark som en militær stormagt.
Resten af verden gør dog også klogt i at huske datoen. Det er nemlig dagen for verdenshistoriens første terrorbombardement af en civilbefolkning.
Optakten til den sorte dag ligger i de forudgående års voldsomme konflikter mellem de europæiske stormagter. Den danske konge Christian VII er sindssyg, og den gruppe adelsfolk, der leder i hans sted, har været uforsigtige nok til at indgå en flådeaftale med Prøjsen og Rusland om at erklære sig væbnet neutrale i forhold til Storbritanniens krig mod det revolutionære Frankrig.
Den mægtige danske flåde er den eneste, der kan udfordre det britiske imperiums overlegenhed på havet, hvad briterne selvfølgelig ikke kan finde sig i. Efter langvarige forhandlinger beslutter det britiske admiralitet, at det er nemmere at gøre det af med den danske flåde én gang for alle. 2. april 1801 besejrer og erobrer en britisk eskadre hele den danske flåde ved Slaget på Reden.
Det får dog ikke Danmark til at trække følehornene til sig, og regeringen får igen lagt sig ud med både Napoleons Frankrig og Storbritannien. Via en række efterretningsrapporter, der er cirka så nøjagtige som vore dages CIA-rapporter om Iraks masseødelæggelsesvåben, overbevises den britiske krigsregering om, at Napoleon vil invadere Danmark for at tvinge danskerne til at gå ind i krigen mod Storbritannien.
I løbet af foråret 1807 begynder den britiske hær og flåde at forberede en invasion, der skal tvinge regeringen i København til at bøje sig for briternes vilje.
Størstedelen af den danske hær er i Sønderjylland for at beskytte landet mod franskmændene, så da den britiske flåde lander på Sjælland den 16. august tager det ikke mange minutter at gøre det af med den danske garnison i Køge. På få dage er København omringet og under belejring.
Da regeringen stadig nægter at overgive sig, tager den britiske kommandør Arthur Wellelsly mere drastiske midler i brug. Den 2. september begynder briterne at bombardere den forsvarsløse by både fra landjorden og fra havet.
I løbet af tre dage regner 14.000 granater og hundredvis af raketter ned over byen. 2000 mennesker bliver dræbt, og 30 procent af Københavns huse brænder ned i dette verdens første terrorbombardement.
Den 7. september overgiver regeringen sig betingelsesløst, og den britiske flåde sejler hjem med de sidste rester af den danske flåde og de sidste rester af de danske stormagtsdrømme.