Kong Gustav III meddeler, at han overtager det meste af den udøvende magt og beder Rigsdagen om at godkende en ny forfatning. Statskuppet er en realitet

Den 21. august 1772 mødes det svenske parlament, Rigsdagen, på kongeslottet i Stockholm. Forsamlingen afventer uroligt de sidste dages rygter om et muligt statskup.
Pludselig træder den unge kong Gustav III ind iført sine magtregalier, symbolet på den enevældige konges magt. Det syn er ikke set i Sverige i over 50 år. Kongen bekendtgør derpå, at han personligt overtager det meste af den udøvende magt og beder Rigsdagen om at godkende en ny forfatning. Statskuppet er en realitet, og den såkaldte frihedsperiode er slut.
Det parlamentariske styre er indført i 1720 efter Sveriges nederlag i Den Store Nordiske Krig, som har reduceret Sverige fra én af Europas mægtige stormagter til et splittet og forarmet land, omgivet af stærke fjender.
I den situation accepterer den siddende konge Frederik I en ny forfatning, som gør Sverige til det land i verden, hvor kongens magt er mest indskrænket. Magten ligger i Rigsdagen, som består af fire adskilte kamre, ét for adelen, præsteskabet, borgere og bønder. At bønderne er valgte repræsentanter i parlamentet er helt uhørt. Mellem Rigsdagssamlingerne regerer et rigsråd, der kun står til ansvar overfor Rigsdagen.
Fire-kammersystemet gør lovgivning vanskelig, og samfundsreformerne går meget langsomt. Rigsdagens største problemer ligger dog i udenrigspolitikken, her bliver rigsdagsmedlemmerne hurtigt delt i to partier, kendt som Hattene og Huerne.
Hattene har navn efter de trekantede hatte, som adelen og borgerskabet går med, mens Huerne starter som et nedsættende udtryk, der henviser til nathuer. Hattene vil genrejse Sverige som stormagt gennem en aggressiv udenrigspolitik. Huerne taler for en mere forsigtig neutralitetspolitik. I de næste årtier kæmper de to partier om at dominere udenrigspolitikken. I sidste ende får Hattene deres vilje, og i de kommende 50 år er Sverige involveret i tre større krige, der alle ender katastrofalt.
Sverige mister soldater, landområder og prestige. Krigene udhuler økonomien med voldsom inflation og en astronomisk udenlandsgæld. I 1770 lider Huerne nederlag i Rigsdagen, da det afsløres, at en stor del af deres politiske kampagne er finansieret af Rusland, en af Sveriges arvefjender. Den unge kronpris Gustav får da Hattene til at love, at den nye Rigsdag vil indføre en ny forfatning, der øger kongens magt.
Året efter bliver Gustav konge og planlægger straks et kup, der skal genindføre enevælden. I august 1772 tager royalisterne magten i de vigtigste garnisonsbyer. Den 19. august får han Rigsrådet anholdt og indkalder til Rigsdags to dage senere.
Den 21. august træder kongen frem og bekendtgør sin plan om at genskabe kongens magt. Den skrækslagne Rigsdag stemmer enstemmigt for kong Gustav plan. Dermed slutter halvtreds års eksperiment med parlamentarisme i Sverige.