I 1953 enes Churchill og USA`s nye præsident Eisenhower om kup i Iran. CIA sender agenter til Iran, som infiltrerer politiske organisationer og dele af den landets regering
Den 19. august 1953 hærger voldsomme demonstrationer og plyndringer Irans hovedstad Teheran, da militæret pludseligt griber ind med et velkoordineret angreb med tanks og artilleri. Målet er premierminister Muhammed Mosaddeqs officielle residens. Ét af nyere tids mest udspekulerede CIA-styrede militærkup er i gang.
Mosaddeq bliver Irans premierminister i 1951, efter hans forgænger Haj-Ali Razmara er blevet snigmyrdet på initiativ af Irans statsoverhoved, shah Muhammed Reza Pahlavi. Mosaddeq har i mange år talt for større iransk uafhængighed, og hans vigtigste mærkesag er nationalisering af olieproduktionen, som ejes af det britiske Anglo-Iranian Oil Company (AIOC).
Nationaliseringen af olien bliver vedtaget i Irans parlament, få dage efter Mosaddeqs udnævnelse og får støtte fra fagbevægelsen og det kommunistiske Tudeh-parti. Mossadeqs regering vil bruge størsteparten af overskuddet fra olieproduktionen på social udvikling for Irans store fattige befolkning. Der bliver også afsat cirka 25 procent til kompensation til AIOC.
Men AIOC og den britiske regering vil ikke opgive Irans olie uden kamp. AIOC trækker hurtigt alle tekniske eksperter ud af Iran og standser olieproduktionen. Samtidig iværksætter den britiske regering en total blokade af iransk olie og får de øvrige olieproducerende lande til at øge deres produktion for at kompensere for tabet.
Mosaddeq er i konstant strid med shahen, der under tidligere regeringer har tiltvunget sig langt mere magt, end forfatningen tillader. En kort overgang i 1952 fyrer shahen endda Mosaddeq, men må indsætte ham igen efter folkelige protester.
I vinteren 1952-53 mister den britiske regering under Winston Churchill tålmodigheden og planlægger et kup støttet af Irans militær for at slippe af med Mosaddeq. I starten af 1953 får Churchill USA`s nye præsident Dwight D. Eisenhower med på ideen. CIA sender agenter til Iran, som infiltrerer politiske organisationer og dele af Mosaddeqs regering. Samtidig forhandler amerikanske og britiske diplomater med shahen om at overtage magten som diktator efter kuppet.
Operation Ajax, som den undergravende virksomhed bliver kaldt, bliver én af CIA`s mest velgennemførte aktioner. I starten august 1953 organiserer de udenlandske agenter voldsomme optøjer i alle større byer. 19. august ruller tanks ind i Teheran, Mosaddeq bliver anholdt, og shahen overtager magten, efter CIA`s plan.
Kuppet koster over tusind menneskeliv, mens ofrene for shahens diktatur skal tælles i hundredetusinder. Mosaddeq er i husarrest til sin død i 1967, mens shahen er Irans diktator til revolutionen i 1979.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278