Yann Arthus-Bertrand tager temperaturen på klodens klima med filmen HOME. Dansk biografpremiere 19. august
20 procent af verdens befolkning bruger 80 procent af verdens ressourcer. 50 procent af kornproduktionen i verden bliver brugt til dyrefoder og bio-brændsel.
Sådanne sandheder ligger til grund for Yann Arthus-Bertrands nye film 'HOME', som har dansk biografpremiere i Cinemateket onsdag den 19. august.
HOME skildrer menneskets unikke evne til at tilpasse sig omgivelserne og samtidig vores rovdrift på den sårbare natur, som er udviklet gennem fire milliarder år.
Global opvarmning, ressourceknaphed, truede dyrearter. Vores grænseløse forbrug vil mod slutningen af dette århundrede have udtømt næsten alle ressourcer på kloden. Men det er for sent blot at være pessimist: I ufatteligt smukke billeder beder filmen om, at vi erkender vores misbrug af jordens ressourcer og gør vores livsstil mere bæredygtig. Vi har ti år til at vende den destruktive trend.
Manden bag filmen er den franske luftfotograf Yann Arthus-Bertrand - verdenskendt for sin bog og udstilling 'Jorden set fra Himlen'. HOME er den første film nogensinde, der er optaget 100 procent fra luften. Hvor hans tidligere projekter fokuserede på jordens store uberørte naturområder, tager han med sine bjergtagende himmelskud i HOME fat i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer.
I samarbejde med FN i Danmark, Det Europæiske Miljøagentur og Den Franske Ambassade viser Cinemateket, Det Danske Filminstitut filmen HOME ved fem forestillinger i perioden 19. til 30. august. Den 19. og 25. august er der indlagt debat med korte introduktioner til filmen ved FN i Danmark og klimaeksperter fra Det Europæiske Miljøagentur.
Billetter: Cinemateket, Gothersgade 55, København - telefon: 33 74 36 70
Se filmtrailer
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278