12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ROSKILDE -Roskilde Minifestival: En verden i fred

ROSKILDE -Roskilde Minifestival: En verden i fred

Lørdag, 04. juli, 2009, 00:00:00

Mellem de politiske budskaber er der tid til at lytte til musik. Det er salsaorkestret Havanna Lady Club med feminin charme, varme og rytme

En verden i fred er visionen for Roskilde Minifestival, der finder sted lørdag den 22. august.
Her bliver der sat fokus på international solidaritet og den antifascistiske kamp.
- Jeg er gal på al det krigslort, som vi er involveret i, og de terrorlove, som vi har fået, siger den pensionerede rørlægger Erling Gørges, der er initiativtager til festivalen og lægger hus og have til.
- Jeg synes, at det er uforskammet, at vi sender flygtninge hjem til en usikker fremtid. Der er en masse folkelige bevægelser, som jeg synes skal have plads til at komme frem med deres budskab. Derfor har jeg tages initiativ til denne minifestival, tilføjer han.
Erling håber på, at godt 100 mennesker vil fylde hans store have et stenkast fra Vikingemuseet.
- Jeg tror, at der er mange mennesker i Roskilde og omegn, der vil være med til at støtte kravet om en mere fredelig verden. Her har de muligheden. Og overskuddet går til orkanofrene på Cuba, slutter Erling Gørges.
Forskellige freds-, solidaritets- og antifascistiske organisationer er inviteret til at stille op med boder og materialer. Lige som de hver får et par minutter til at fortælle om deres organisations arbejde.
Mellem de politiske budskaber er der tid til at lytte til musik med indhold. Det er salsaorkestret Havanna Lady Club (tidligere kendt som 'Las Danesas') med feminin charme, varme og rytme.
Troubadouren Kurt Wilken vil underholde med røde sange, hvor der også bliver mulighed for at synge med.
Uden mad og drikke duer det ikke. Derfor er der også sørget for god grillmad med pølser, oksekød og nakkekoteletter og diverse salater. Der er selvfølgelig også mulighed for at købe øl, vand og vin. Ligeledes kan der også købes cubarom og cubanske øl.
Der tages en entré på 50 kroner. Grill ad libitum koster 100 kroner. Af hensyn til indkøb af grillmad skal man tilmelde sig senest den 18. august til Annie Juncher på telefon 24 60 12 82 eller mail til: juncher@dadlnet.dk.

Roskilde Mini-festival: Strandengen 11, Roskilde - lørdag 22. august kl. 11-18

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder