Augsburg-Bekendelsen gælder stadig, selv om det nok er få lutheranere, udover Søren Krarup og Jesper Langballe, der bekymrer sig om teserne om ¤¤arvesynden¤¤

Den 25. juni 1530 mødes tyske adelsfolk under ledelse af den hellige romerske kejser Karl V i et kapel i Augsburg i Bayern. Her skal de i de næste mange timer lytte til ét af de vigtigste dokumenter om den lutherske reformation, Augsburg-Bekendelsen.
Ni år før har den katolske kirke ved en forsamling Worms, kaldet et 'diet', fordømt munken Martin Luthers forsøg på at reformere den katolske kirke og begrænse Pavens magt. Luther er dømt fredløs, men hans ideer om en kirke uden politisk magt tiltaler mange konger og fyrster, der er trætte af Pavens indblanding i politiske forhold.
I april 1530 er situationen uholdbar for kejser Karl, hvis imperium hviler på den katolske kirkes magt. For at samle kirken indkalder kejseren til et nyt diet i Augsburg for de mange tyske fyrster, der er gået over til Luthers lære. Men lutheranerne vil bruge lejligheden til at proklamere deres tro for hele folket. På vej til Augsburg arbejder de største lutherske teologer, blandt andet Luther, på én trosbekendelse for den lutherske kirke.
Luther deltager ikke i dietet på grund af den katolske kirkes bandlysning, men i de næste uger lykkes det at få de fleste af de forsamlede fyrster til at godkende dokumentet. Lutheranerne og de protestantiske fyrster begynder nu at presse kejseren for at få en officiel fremlæggelse af trosbekendelsen.
Først nægter kejseren pure at tillade en offentlig oplæsning, men giver til sidst efter og fastsætter datoen for præsentationen af Augsburg-Bekendelsen til den 25. juni. På dagen samler kejseren forsamlingen i et lille kapel i stedet for på rådhuset, hvor resten af dietet er foregået, for at begrænse antallet af tilskuere, så Luthers farlige ideer ikke spreder sig for meget. Lutheranerne vælger til gengæld den præst med den kraftigste stemme til oplæsningen. Det lykkes ham både at råbe det lille kapel op og hele pladsen udenfor.
Trosbekendelsen består af 28 artikler: 21 'teser', der udlægger hovedpunkterne i den lutherske tro, og syv 'antiteser', som kritiserer de fejl, den katolske kirke har begået. Bekendelsen er 'katolsk' det vil sige almengyldig, og alle, der følger Luthers lære skal bekende sig til de 21 teser.
Nu har lutheranerne for alvor lagt afstand til den katolske kirke og er blevet et selvstændigt trossamfund. De tyske fyrster rejser glade hjem, mens kejser Karl må indse, at freden i hans imperium har lange udsigter, den totale splittelse er en realitet. Godt 100 år senere er den med til at kaste hele Europa ud i en 30 år lang borgerkrig.
Augsburg-Bekendelsen står stadig ved magt, selv om det nok er få lutheranere, bortset fra Søren Krarup og Jesper Langballe, der bekymrer sig om dens teser om 'arvesynden'.