Den 19. juni 1891 fødes én af den politiske kunst største mestre i Tysklands hovedstad Berlin, han får det borgerlige navn Helmut Hertzfeld. Faderen er socialist og udgiver satiriske digte under pseudonym, et job der i 1895 sender familien i landflygtighed i Schweiz.

I 1907 er den unge Helmut tilbage i Tyskland og modtager tegneundervisning i München. Her skaber han sig hurtigt en tilværelse som tegner og grafisk designer uden at gøre sig bemærket politisk.
Da Første Verdenskrig bryder ud i 1914, skyller en nationalistisk bølge ind over Tyskland. Hadet vender sig især imod den store imperialistiske rival, England. Krigsudbruddet bliver et vendepunkt for Helmut Hertzfeld. I protest mod hadet tager Helmut Hertzfeld kunstnernavnet John Heartfield. I hele hans karriere er provokationen Heartfields vigtigste våben sammen med hans såkaldte 'produktive hidsighed'.
Det lykkes Heartfield at undgå militærtjeneste ved at spille sindssyg under træningen til skyttegravene. I 1915 møder han kunstneren George Grosz, som han indleder et samarbejde med. Heartfield og Grosz laver mange provokerende events, der åbner folkets øjne for krigens barbari, og som de første i verden begynder de at arbejde systematisk med fotomontage. Desuden eksperimenterer de en del med Dadaismen.
Kort efter krigen i 1918 melder Heartfield sig ind i det nydannede tyske kommunistparti, og frem til 1933 er han grafiker ved den kommunistiske presse og en lang række satiriske blade, der tit bliver lukket af myndighederne efter én udgivelse.
Kort efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 flygter Heartfield, i første omgang til Tjekkoslovakiet og senere, da truslen fra nazismen vokser, til London. I løbet af 1930`erne laver Heartfield nogle af sine mest berømte politiske fotomontager vendt mod fascismen, der den dag i dag står som noget af den mest berømte politiske kunst overhovedet. I længden tærer landflygtigheden både på Heartfields kreativitet og helbred, og hans produktivitet falder hen imod slutningen af krigen.
Efter nazismens fald flytter Heartfield i 1950 til det nyligt oprettede DDR, hvor han modtager flere æresbevisninger på akademierne. Han fortsætter sit virke som kunstner, men føler sig ikke rigtig tilfreds med sit arbejde.
Hans berømte 'produktive hidsighed' har det bedst med at være i opposition. Samtidig føler han, at alle fotomontagens muligheder er udtømte. Trods flere blodpropper fortsætter han sit arbejde helt frem til sin død 26. april 1968. I dag har John Heartfields politiske værker ærespladser på de største kunstmuseer verden over.