Sammen med tusindvis af hvide fra Los Angeles` rigere kvarterer angriber hvide søfolk alle unge mænd med en anden hudfarve

Den 3. juni 1943 samler store menneskemasser sig på gaderne i Los Angeles, USA. Forrest går en stor skare amerikanske marinesoldater.
På sin vej gennem byen stopper pøblen ved biografer, barer og dansesteder, kræver lyset tændt, hvorefter de hiver alle ikke-hvide ud på gaden og gennembanker dem. De voldsomme begivenheder bliver siden kendt som 'The zoot-suit riots' og er blandt de alvorligste race-uroligheder i USA under Anden Verdenskrig.
I takt med at krigen i Stillehavet er blevet optrappet gennem 1942 er USA`s flåde vokset betydeligt, og Los Angeles og en række andre byer på USA`s vestkyst har konstant store flokke af søfolk og marinesoldater på landlov.
Den store mængde soldater kommer uundgåeligt hurtigt på kant med resten af samfundet, især i de fattige kvarterer, hvor størsteparten af befolkningen er af mexicansk afstamning. Flere gange i løbet af efteråret 1942 er der masseslagsmål mellem hvide søfolk og unge mexicanere, men hver gang lykkes det militærpolitiet at slå ned på urolighederne, før de når at sprede sig.
I foråret 1943 er spændingerne blevet så store, at der kun skal en gnist til at antænde krudttønden. Den 31. maj cirkulerer rygter om, at en marineinfanterist er blevet stukket ned af en ung mexicaner, og så bryder helvede løs. På få døgn er situationen eskaleret fra lokale slagsmål til én stor straffeekspedition.
Sammen med tusindvis af hvide fra Los Angeles` rigere kvarterer angriber hvide søfolk alle unge mænd med en anden hudfarve. Især går de efter unge 'latinoer', som ofte bliver genkendt på deres jakkesæt, kaldet 'Zoot Suits'. Volden går også ud over mange sorte, filippinere og få hvide.
Politiet er meget lidt interesseret i at stoppe volden, som får lov til at fortsætte helt frem til den 7. juni. For det meste arresterer politiet kun hundredvis af mexicanere 'for at holde dem væk fra gaderne', mens de overlader soldaterne til militærpolitiet, der heller ikke griber ind. Også pressen støtter voldsmændene, og én avis beskriver direkte urolighederne som en 'renselse'. Først da den militære overkommando beordrer alt militært personel trukket ud af Los Angeles, bliver der ro i byen. Af de ni soldater, der bliver arresteret under urolighederne bliver kun en enkelt idømt en mindre bøde for hærværk.
Få dage efter urolighederne bliver soldaternes handlinger fordømt af USA`s førstedame Eleanor Roosevelt, der kalder volden 'racistisk' og 'uacceptabel', præsidenten er tavs. Præsidentfruens fordømmelse bliver dog stadig skarpt kritiseret af pressen i Los Angeles, der mener, at byens borgere blot har hjulpet soldaterne med at 'rense ud' blandt den farvede underklasse.