Venner af Arbejderen inviterer til Danmarks ¤¤festligste festival¤¤ grundlovsdag... med et stænk Cuba og en tale for Liste N
Grundlovsdag, fredag den 5. juni er der fuldt program på i 'festhuset' Vestervej 12 i Gedved ved Horsens.
Det hele starter klokken 12.00 med en let frokost.... for en 50`er.
Derefter er oplæg om Cuba ved Sven Tarp.
Det bliver både et generelt oplæg om det socialistiske land, men retter sig særligt ind på en studie- og ferierejse, som Kommunistisk Parti forbereder... og som interesserede medlemmer og venner kan tilmelde sig. Der bliver fortalt om forløbet af tidligere Cuba-ture arrangeret af Kommunistisk Parti og snak om indholdet i den kommende, som foregår mellem den 27. marts og den 9. april næste år.
Fra klokken 18 kommer der nye folk til.
Her serveres en festlig festival-middag... for 100 kr.
På løbesedlen om festen lyder det således:
'Danmarks festligste festival
Fordi vi er så festlige, og fordi vi mangler en indsamlingsfest, afholder vi Danmarks festligste endags-festival.
Grundlovsdag vil der i festhuset være fest, her vil være festlig livemusik, festlige drikkevarer til festlige priser. Festlig grillmad samt feststemning til den store festmedalje.
Derudover vil der være et prægtigt festlotteri. Al overskuddet går til den festlige avis dagbladet Arbejderen.
Skulle du være i tvivl, så er der altså fest den 5. juni på Vestervej 12 i Gedved.
Program:
Festmad og drikke. Nok til du revner.
Festlotteri med meget, meget eksklusive præmier. Lodder: 100 kr. pr. stk.
I Anledning af EU-valget: Festtale ved Karina Rohr fra Folkebevægelsen.
Festmusik ved Turbonelson og Trajve'.
Tilmelding til Britt på telefon 2256 8808 eller en mail til brittdahlandersen@mail.dk
PS: Man kan overnatte i eget telt
Festhuset - Vestervej 12 i Gedved
fredag 5. juni kl. 12-18 Tilmelding: 22 56 88 08
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278